Frederikshavn

Back to basics med den tykke slange

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

An–der Blich–feldt er en af lan–dets bed–ste rock–san–ge–re. Der er både po–wer og ind–le–vel–ses–ev–ne i hans vo–kal.foto: kim dahl hansen

Big Fat Snake på Kniv–holt lør–dag: # # # # # ¤ Af An–ders Kjær–gaard anders.kjaergaard.christensen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:FRE–DE–RIKS–HAVN: Big Fat Snake har fået til–nav–net ”Dan–marks bed–ste li–ve–band.” Nu er den slags al–tid me–get sub–jek–tivt, men ef–ter ban–dets kon–cert på Kniv–holt lør–dag ef–ter–mid–dag, er man til–bø–je–lig til at være enig. Nor–malt er det nye nav–ne på vej op, der bli–ver sat til at spil–le først på ef–ter–mid–dag, når der er fe–sti–val. En næs–ten umu–lig op–ga–ven - især på an–den–da–gen af en fe–sti–val, hvil–ket var til–fæl–det lør–dag på Kniv–holt. For hvor–dan får man gang i et pub–li–kum, der næs–ten lige er stå–et op, og hvor halv–de–len sta–dig har hæse stem–mer og tøm–mer–mænd ef–ter nat–tens rockslag? Man kan ro–ligt slå fast, at ar–ran–gø–rer–ne af Rockparty på Kniv–holt fandt op–skrif–ten. Og den er rø–ren–de en–kel. Lad Big Fat Snake ind–ta–ge sce–nen. Perfekt opvarmning Ef–ter en lidt sløv start kom der gang i fæl–les–san–gen, og der–med var kon–cer–ten den per–fek–te op–varm–ning til Al–lan Ol–sen, Kash–mir, DAD og Gnags. Men hvad er det egent–lig, Big Fat Snake kan? Ban–det er ikke tek–nisk su–blimt, og når man dyk–ker ned i slang–ens cd-ud–gi–vel–ser, kan man un–dre sig over, hvor simp–le melodilinjerne og pro–duk–tio–ner–ne er. Kan man vir–ke–lig slip–pe godt fra no–get, der er så en–kelt. Nej, ikke al–tid på pla–de. Men live? Jo tak, også i den grad. Ban–det har de ba–sa–le hånd–værks–mæs–si–ge fær–dig–he–der. Det har det, som mu–si–ke–re i man–gel af bed–re ud–tryk, kal–der ”nos–ser”. Den lidt dif–fu–se kraft, der kom–mer in–de–fra og for–lø–ses i det tæt–te, or–ga–nis–ke sam–men–spil. Mu–si–kalsk ta–lent, kan man mås–ke kal–de det. Det op–le–ver man sjæl–dent. Man–ge mu–si–ke–re er dyg–ti–ge–re tek–nisk end de fem med–lem–mer af Big Fat Snake. Men ek–vi–li–bris–me og tek–nisk kun–nen er in–tet i sig selv. Det er form uden ind–hold. Når grund–la–get ikke er på plads, så bli–ver mu–sik–ken al–drig for al–vor ved–kom–men–de. Men Big Fat Snake har grund–la–get. Uha-da for er grund–lag. Og når det par–res med en her–lig ukruk–ket op–træ–den, mas–ser af char–me og en ”tag mig som jeg er-at–ti–tu–de”, så må man bare sæn–ke pa–ra–der–ne og over–gi–ve sig. Den–ne ufor–stil–te ægt–hed, kan pub–li–kum for–nem–me. Be–vidst el–ler ube–vidst. Og net–op der–for man kan godt til–la–de sig at kal–de Big Fat Snake for Dan–marks bed–ste li–ve–band. Ingen flimmer Ban–dets ab–so–lut–te front–fi–gur er An–ders Blich–feldt, der er en emi–nent san–ger med mas–ser af po–wer og ind–le–vel–ses–ev–ne. På Kniv–holt iført læk–kert jak–ke–sæt, lil–la skjor–te og sprag–let slips. En spøjs kon–trast til ban–dets næst–kom–man–de–ren–de, Pe–ter Vis–kin–de, der med sit stø–ve–de cow–boy–look, mor–gen–hår og smøg i kæf–ten lig–ner pro–to–ty–pen på en gam–mel blues–rock–er. Bag trom–mer–ne er Jens Freds–gård iført en frisk H2O-sportstrøje, så det er vir–ke–lig for–skel–li–ge ty–per, der har fun–det sam–men. Men mu–si–kalsk er der in–gen flim–mer i ud–tryk–ket. Så lad os håbe, at den tyk–ke slan–ge bli–ver ved med at sno sig man–ge år end–nu.