EMNER

Backgammon-dyst i Fjerritslev

I morgen eftermiddag kan man tage første skridt mod en rejse til VM i backgammon i Monte Carlo.

Fjerritslev Backgammon Klub, som også hedder Klods Hans, afvikler en kvalifikationsrunde i TV2 Backgammon Cup. Rundt om i landet er der kvalifikationsstævner, og i morgen er det altså i Han Herred Fritidscenter i Fjerritslev med start til middag. Alle interesserede kan møde op, og det er gratis at deltage, fortæller Peder V. Jensen fra Fjerritslev Backgammon Klub. Vinderen af stævnet deltager i finalen på Kvægtorvet i Odense 21. marts. Her er hovedpræmien en tur til VM i backgammon i Monte Carlo med alt betalt. Anden- og tredjepladsen honoreres med en plads ved Nordic Cup i Helsingør i påsken.