Backseat er helt i front

Nu hvor efteråret så småt tegner sig over os, er det skønt at kunne se tilbage på en sommer helt ud over det sædvanlige.

Backseat indlogerer sig på Frank’s i Sæby ved en intimkoncert allerede på fredag. Bandet går formentligt på scenen 21.30, men Backseat-aftenen på restauranten indledes allerede kl. 18

Backseat indlogerer sig på Frank’s i Sæby ved en intimkoncert allerede på fredag. Bandet går formentligt på scenen 21.30, men Backseat-aftenen på restauranten indledes allerede kl. 18

Sådan er det også hos Bente Stjerne på Frank's i Sæby. - Vi har haft en helt fantastisk sommer. Der har været kæmpe rykind på restuaranten - og bestemt også på cafeen, så det er gode minder, vi har med os her ind i efteråret, siger Bente Stjerne. Og for at holde humøret højt inviterer Frank's i Sæby allerede på fredag til en forrygende koncert med et band, der efter storhedstiden i 90'erne igen er på vej til tinderne - nemlig Backseat, som mange af os stadig husker med tilnavnet Boys. Nu er der måske ikke så meget boys over bandets medlemmer mere, men med Ivan Pedersen i den vokale forgrund, så er der lagt op til et gennemmusikalsk show på fredag. For Backseat er ganske enkelt tilbage i storform og altså på vej til en intimkoncert på Frank's i Sæby. Bandets tour er sat i scene på utallige opfordringer fra publikum og ud fra et ønske i orkestret om igen at begejstre publikum såvel som pladekøbere med deres sublime evner som henholdsvis sangskrivere og musikere. Historien taler sit tydelige sprog, og hits som Bitter Moon, Half a Man, Kiss a lot of Frogs og Atlanta venter nu kun på at blive afløst af en stribe nye sange. Opskriften er den samme, som vi kender den fra de tidligere udgivelser, nemlig fantastiske og vedkommende sange, fremført med en sikker musikalsk fornemmelse for americana og gedigen, håndholdt guitarbaseret rock'n'roll, som sjældent høres herhjemme. Ud over Ivan Pedersen tæller bandet Lars Krarup på guitarer og vokal, Søren Jacobsen på guitarer, Helge Solberg på bas og vokal - og Mitch Fischermann på trommer og vocal. - Vi er superglade for at det er lykkedes at hente Backseat til Sæby og vi tror på, at vi her har ramt et musikalsk fikspunkt, som vil tiltrække et stort publikum, siger Bente Stjerne, der trods efterårets komme holder åbent hver dag helt frem til julefesterne.