Fødevarer

Bacon, øl og kød

På Costa del storcenter er temperaturen altid den samme

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er billigt, men alligevel ville norske Trond Fagerbakke hellere have været på stranden.

AALBORG:For familien Omelan fra tyske Hannover starter ferien i Nordjylland altid det samme sted. - Inden vi kører ud til kysten skal vi altid omkring Bilka, og inden vi kører hjem skal vi også lige ind og handle, fortæller familiefaderen Horst Omelan, da NORDJYSKE fanger ham på p-pladsen, hvor han er på hårdt arbejde med at få proppet hele det anseelige indkøb ind i bilens i forvejen godt fyldte bagagerum. Mens danskerne især henter øl og vin syd for grænsen er det noget helt andet, Horst køber ind i store mængder i Danmark. - Bacon. I Tyskland kan vi kun få Tulip og det er alt for dyrt. her kan vi få det meget billigere. For tyskerne er der dog ikke meget mange varer, de kan få billigere i Danmark. Helt anderledes ser det ud for nordmændene, der kan spare mange penge ved at gå på indkøb i Danmark. - Alt er billigere. I butikkerne er øl, kød og grønt meget billigere, men det koster også meget mindre at få noget at spise her, fortæller Trond Fagerbakke fra norske Bergen. Men selvom han sparer penge er han dog ikke helt begejstret for at være i storcenter. - Jeg ville meget hellere være på stranden. Det her sted er lige stort nok for en mand, siger han.