EMNER

Bad klar til vandringsfolket

Indvielse af toilet og bruser i pilgrimhuset

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nu kan pilgrimme både overnatte og få sig et varmt bad i det gamle vaskehus. Privatfoto

MARIAGER:Pilgrimsherberget i Mariager er blevet forbedret med nyt toilet og bruserum i pilgrimhusets gavl ned mod klostersøen. Forleden blev det indviet. Formand for menighedsrådet, Preben Andersen, klippede den røde snor med hjælp af Bent Walbom og Hanne Johannsen fra Birgittaforeningen.

Det er det gamle vaskehus, som Birgittaforeningen har fået tildelt brugsretten til, da kirken overtog kloster bygningen. Indretningen er foretaget for midler fra EUs landdistriktmidler, menighedsrådet og Brigittaforeningen.

I middelalderen valfartede man mod Mariager, og der er nu planlagt to ruter op gennem Jylland for vor tids pilgrimme. Birgittaforeningens bestræbelser på at omskabe vaskehuset til et attraktivt pilgrimsherberg skal ses i relation til, at det er lykkedes at få Klosterruten denne vej omkring.

Den Danske Klosterrute er to tusinde kilometer lang og går fra Helsingør gennem Sjælland over Lolland, Falster, Fyn og Sønderjylland til Ribe og derfra nordpå via Viborg og Mariager til Frederikshavn, hvorfra der så er mulighed for færg mod pilgrimsmål i Norge og Sverige.

Klosterruten går som regel ad stier og mindre veje og slynger sig samtidig ud og ind i landskabet gennem Danmarks smukkeste natur. Man kommer ad Klosterruten omkring mange af landets kirker og kulturseværdigheder og samtidig forbinder ruten 49 steder i Danmark, hvor der var klostre i middelalderen.

I pilgrimsherberget finder den moderne pilgrim en smuk og fredfyldt plet, hvor der er mulighed for at fornemme et strejf af historiens middelalderlige vingesus samtidig med, at man nu også kan få et brusebad med både varmt og koldt vandMam henvender sig på turistkontoret, som udleverer nøgle eller man kontakte et medlem af Birgittaforeningens bestyrelse udenfor Turistkontorets åbningstid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.