Bad om en overenskomst: To piloter fyret
To piloter er blevet fyret efter at have bedt om at få en overenskomst hos helikopter-firmaet Bel Air
Opdateret kl. 13:25
ESBJERG: To piloter i Esbjerg blev fyret fra deres job hos helikopterfirmaet Bel Air efter et opsigtsvækkende forløb. Det skriver Avisen.dk.
De to piloter argumenterede på et møde for, at Bel Air skulle indgå en overenskomst med sine piloter. Få timer efter blev de fyret.
Forløbet fandt sted mandag 27. februar. Her var der bestyrelsesmøde i pilotforeningen hos Bel Air. På mødet var der bred enighed om, at der skulle tages kontakt til fagforeningen Flyvebranchens Personale Union (FPU), så de omkring 20 piloter i firmaet kunne få en overenskomst. Især to piloter var varme på ideen.
- En til to timer efter piloternes bestyrelsesmøde blev de to piloter ringet op med en besked om, at de var fyret. De var de eneste to, der blev fyret, fortæller Anders Mark Jensen, næstformand for FPU, til Avisen.dk.
Giver ridser i lakken
Sagen om de to fyrede piloter giver ridser i lakken hos Bel Air. Firmaet er ellers i flere omgange blev prist for at være vækst-komet blandt andet af Børsen og Dansk Industri. Eneejer og direktør for firmaet Susanne Hessellund er blevet udråbt til at være ’helikopter-dronning’, fordi hun som pilot og direktør har banket virksomheden op til en stor forretning.
Ifølge regnskabet for 2015 kom Bel Air ud af det år med et overskud på 4,5 mio. kroner. I 2014 gik det så godt, at der efterfølgende kunne udbetales 18 mio. kr. i udbytte til et selskab ejet af Susanne Hessellund.
Ikke tjent med overenskomst
Der er ifølge virksomhedens ledelse intet usædvanligt eller dramatisk i opsigelsen af de to piloter. Det fortæller formanden for bestyrelsen i Bel Air Aviation A/S, advokat Jan Godballe Børjesson.
- Der er ingen former for sammenhæng mellem afskedigelsen af de to piloter og piloternes møde den pågældende dag. Beslutningen om afskedigelserne var truffet af Bel Airs bestyrelse et godt stykke tid før da, siger Jan G. Børjesson til Avisen.dk.
Han forklarer, at de to piloter blev fyret, fordi der er udsigt til færre flyvninger, og vurderer, at virksomheden ikke er tjent med en overenskomst.
- Vi ønsker den fleksibilitet, det giver, når man ikke har en overenskomst. Flyvningerne off shore kræver meget stor fleksibilitet. Der kan for eksempel hurtigt opstå ændringer på grund af vejret, eller når der sker uheld på boreplatformene, og tilskadekomne skal hentes, siger Jan G.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.