Badminton: Boe og Mogensen sejrer i Kina

Mathias Boe og Carsten Mogensen forsvarede deres titel fra China Open 2011 efter sejr over sydkoreansk par.

Badminton: Boe og Mogensen sejrer i Kina

Den danske herredouble med Mathias Boe og Carsten Mogensen har for alvor fundet formen efter OL.

I den stærkt besatte Super Series-turnering China Open i Shanghai har de to badminton-esser sikret sig titlen efter en finalesejr i to sæt over det sydkoreanske par Lee Yong Dae/Ko Sung Hyun.

Det var derfor en yderst tilfreds landstræner Lars Uhre, som gjorde status over de to spilleres indsats i finalen.

- Det lignede det spil, de har leveret hele ugen. De sad på modstanderne både taktisk og tempomæssigt. Det blev måske lidt lettere end forventet, siger Lars Uhre i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Mathias og Carsten spillede på et meget højt niveau. Koreanerne manglede lidt power, og der kom ikke mange overraskelser. Det var primært i servesituationenerne, de overmatchede dem.

Kampen blev afgjort med cifrene 21-15 og 21-14 til de danske spillere, som ifølge landstræneren har præsteret rigtig godt i hele turneringen.

- De har vist et højt niveau. De har spillet sig til det, for de har mødt gode modstandere. De viste, at de var det stærkeste par i turneringen, siger Lars Uhre.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.