Badminton for alle

Trekroner Landsbycenter åbner dørene hver mandag for unge i området, der gerne vil spille lidt badminton.

Trekroner Landsbycenter åbner dørene hver mandag for unge i området, der gerne vil spille lidt badminton.

Børnebadminton er blevet det helt store hit i Trekroner Landsbycenter. Omkring 20 børn med en aldersspredning fra 2. til 8. klasse mødes hver mandag fra 17-18 for at spille badminton i hallen. Initiativtager er Hanne Mejlholm, men hun har god hjælp af et par aktive lokale unge, nemlig Peter Risager på 22 år og Kathrine Toft Sørensen på 17 år, der er kommet tilbage til området efter et år på efterskole med bl.a. badminton som linjefag.

- Det har været altafgørende for initiativet, at vi har fået de unge lokale med, fortæller Hanne Mejlholm.

- De er forbilleder for børnene og motiverer dem på en helt anden måde, end vi voksne gør. Det har også betydet, at vi faktisk har fået en gruppe børn med, der normalt ikke kommer til holdsport, og det er vi faktisk lidt stolte af. Men der er heller ingen klub her og ingen turneringer, så det er meget uforpligtende, man kommer bare og spiller, supplerer hun.

Efter jul kommer der et par stykker mere til holdet fra 9. klasse, men det bekymrer ikke Hanne Mejlholm, der skal selvfølgelig være plads til, at man spiller med dem, man går i skole med.

- Men børnene er faktisk rigtig gode til at spille med hinanden på tværs af både køn, alder og niveau, og de hjælper hinanden - også med at blive bedre badmintonspillere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.