Badmintonspillere godt placeret

JERSLEV:DGI-Vendsyssel har afviklet et badmintonstævne, og der blev spillet i Jerslev, Poulstrup og Syvsten. Der var en række vindere fra Jerslev-Sterup. I damesingle, U15B, blev det til en andenplads til Ann-Kristine Nedergaard. I damedouble, U15B, sikrede Ann-Kristine Nørgaard sig en førsteplads sammen med Ann Bach Sørensen fra Grindsted SK. I herresingle U15D, opnåede Morten Johansen, Jerslev, sig en førsteplads. I U13B opnåede Frederik Nedergaard en fjerdeplads.