Kriminalitet

Badmintonstjerne: Jeg afviste tilbud om matchfixing

Topspilleren Lee Chong Wei blev efter eget udsagn kontaktet af en matchfixer for nogle år tilbage.

Viktor Axelsen besejrede i december Lee Chong Wei i sæsonfinalen i Dubai. Foto: Scanpix/Giuseppe Cacace

Viktor Axelsen besejrede i december Lee Chong Wei i sæsonfinalen i Dubai. Foto: Scanpix/Giuseppe Cacace

Den malaysiske badmintonlegende Lee Chong Wei blev for nogle år siden kontaktet af en matchfixer, men afviste et økonomisk tilbud.

Det skriver avisen New Straits Times ifølge nyhedsbureauet AFP.

Afsløringen kommer, i forbindelse med at det i sidste uge kom frem, at to malaysiske spillere undersøges af Det Internationale Badmintonforbund (BWF) for mulig indblanding i matchfixing.

- Penge er ikke alt for mig, siger Lee Chong Wei til New Straits Times.

- For mig kommer national stolthed først, og det er mit ansvar at holde fast i det.

35-årige Lee Chong Wei ærgrer sig over, at en undersøgelse af to unavngivne spillere i gang.

- Som topspiller skammer jeg mig, og jeg er flov.

- Jeg håber, at sagen snart får en ende, siger den tredobbelte OL-sølvvinder.

Problemet med matchfixing er tidligere blevet omtalt som et problem for badmintonsporten. De danske spillere Hans-Kristian Vittinghus og Kim Astrup fortalte i 2014, at de var blevet kontaktet med et tilbud om matchfixing.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst