Badmintontræf for seniorer

Mandag 21. november havde Hadsund Badmintonklub besøg af 14 badmintonspillere fra Øster Hurup Badmintonklub til et seniortræf i Hadsund Hallerne.

Niels Vestergaard fra HBK fortæller fra dagen: Hadsund Badmintonklub stillede med ikke mindre end 29 spillere. Det er det største antal spillere vi har været tidens løb.

Øster Hurup Badmintonklub måtte låne 6 spillere fra værtsklub, før lodtrækningen gik i gang. Der blev spillet på tid - 15 min. pr. kamp, og doublekonstellationerne fandt man ved at trække et kort. Spillerne fra Øster Hurup Badmintonklub havde sorte kort, og spillerne fra Hadsund Badmintonklub havde røde kort. Samtlige spillere fik 4 kampe i alt.

Efterfølgende havde Bent fra Hadsund Hallernes cafeteria lavet nogle "madder", og Ib Skafte havde sørget for et par sange.

- Det blev også aftalt, at Hadsund Badmintonklub skulle komme til Øster Hurup i februar måned 2017, fastslår Niels Vestergaard, så alt i alt en god dag med højt humør, og heldigvis ingen uheld.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden