Tarmbakterier er fundet - badning frarådes i dele af sø

Fund af bakterier, der stammer fra tarmen hos mennesker eller dyr

Kommunen fraråder badning og leg i vandet i den østlige ende af Vandet Sø, hvilket skyldes fund af tarmbakterier. Foto: Bo Lehm

Kommunen fraråder badning og leg i vandet i den østlige ende af Vandet Sø, hvilket skyldes fund af tarmbakterier. Foto: Bo Lehm

VANDET:"Badning frarådes i østenden af Vandet Sø på grund af meget høje bakterietal".

Sådan står der på Thisted Kommunes hjemmeside under badevandsanalyser.

Biolog Jan Salmonsen forklarer, at der er målt et højt niveau af både e.coli og enterokokker, hvilket indikerer, at der er afføring fra enten varmblodede dyr eller mennesker i vandet.

- Vi er ikke klar over kilden til forureningen, men det har været et problem i et stykke tid, siger Jan Salmonsen.

Thisted Kommune tager prøver af badevandet 10-11 gange i løbet af sæsonen, og den 24. juli blev der første gang målt e.coli i Vandet Sø.

Derefter blev der taget tre prøver uden alarmerende tal, men i fredags røg niveauet igen op i det røde felt.

Kommunen har sat et skilt op ved østenden af Vandet Sø, hvor man fraråder badning og faktisk også surfing, hvor man risikerer at vælte og få hovedet under vand.

Mandag i denne uge er der igen taget prøver af vandet, og Jan Salmonsen forventer at være klar med en ny opdatering på resultaterne onsdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.