Badutspring i Valsgaard

Gymnastikkens Venner inviterer til kursus i ny bevægelsesteknik

Team JiYO er "toppen af poppen", når det gælder Parkour i Danmark. Søndag 27. september kommer to af ensemblets medlemmer til Valsgaard for at lære fra sig på et dobbeltkursus, arrangeret af Gymnastikkens Venner. PR-foto.
Ungdomsuddannelser 4. september 2009 10:11

Fænomenet stammer oprindelig fra Paris' forstæder, hvor David Belle begyndte at eksperimentere med en helt ny bevægelsesteknik i byrummet. Søndag 27. september holder Parkour'en sit indtog på Hobro-egnen. Nærmere bestemt i Valsgaard Hallen, hvor Gymnastikkens Venner, Hobro, har arrangeret et to gange to timers kursus med to repræsentanter for en af Danmarks førende Parkour-grupper "Team JiYo". I forbindelse med kurset i Valsgaard vil kursisterne få en grundlæggende indføring i Parkour'ens historie og filosofi. Der vil være opvarmning, som tager sigte mod Parkour, og herefter bliver kursisterne introduceret til de grundlæggende teknikker i at komme over forhindringerne - og lande/falde uden at komme til skade. Der er plads til 36 deltagere på hvert af de to to timers-kurser, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. - Vi håber, det bliver et "kanon"kursus, lyder det forventningsfuldt fra Poul Christensen, ligeledes fra Gymnastikkens Venner. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, fredag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...