Bækken skiller Victor og Alexander

Landsbyerne Snæbum og Hannerup er vokset helt sammen og kalder sig tvillingebyer, men en ting skiller - de hører til i hvert sit skoledistrikt.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bækken skiller to drenge, så de hører til hvert sit skoledistrikt. Til venstre for bækken, i Snæbum, er det tre måneder gamle Victor med forældrene Kenneth Velling og Helle Tinnesen. Til højre, i Hannerup, etårige Alexander på armen hos sin far Martin Mejer og med mor Monica Nielsen ved sin side. Foto: Martin Damgård

Victor på 3 måneder og Alexander på 1 år er blebørn og nærmeste naboer i Snæbum-Hannerup. Deres forældres huse ligger lige ved siden af hinanden. Victor bor i Hvornum Skoles distrikt, mens Alexander i kraft af sin adresse i Hannerup hører til Rosendalskolen. - Når Victor og Alexander bliver ældre, forestiller jeg mig, at de er kammerater i kraft af, at deres forældre er venner. - Det vil være dejligt, at drengene også kommer til at gå på samme skole, så de ser hinanden efter skoletid og leger hos hinanden, siger Monica Nielsen, mor til Alexander. Landsbyrådet i Snæbum-Hannerup har henvendt sig til Mariagerfjord Kommune med en bøn om at komme i samme skoledistrikt. Børne- og familieudvalget ser på sagen, når det mødes til marts. Læs reportagen i NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.