Bælum beholder sin overbygning

Ingen penge at spare på at flytte med de ældste elever.

Margit Sig
Elevrådet på skolen i Bælum udtrykte bekymring forleden over udsigten til at miste overbygningen, men nu er blandt andre formand Peter Nielsen (forrest) lettet. Foto: Claus Søndberg
Bælum 1. september 2011 18:53

Elevrådet på skolen i Bælum, nu kaldet Møllehusene, ånder lettet op, efter at politikerne i Rebilds børne- og ungdomsudvalg onsdag besluttede at droppe planerne om at lægge overbygningerne i Bælum og Terndrup sammen. - Det er pillet ud af planerne om Fremtidens Folkeskole. Der er ingen økonomi i det, bekræfter udvalgsformand Anders Norup (V). Det glæder elevrådsformand Peter Nielsen, Møllehusene: - Jeg er helt oppe at køre over det, og det er de andre også. Vi er rigtig glade! Anders Norup havde til udvalgsmødet bedt forvaltningen nærmere belyse en gradvis overflytning af de ældste årgange fra Bælum til Terndrup. Det ville muligvis betyde, at der skulle indrettes ekstra klasseværelser i Terndrup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...