Bælum/ Solbjerg vandt med 5-0

BÆLUM/SOLBJERG:Det blev som ventet en sejr til Bælum/Solbjergs fodboldherrer i serie 3, da de vandt over Purhus med 5-0 efter føring med 4-0 ved pausen. Især i første halvleg var Bælum/Solbjerg gode og tilspillede sig mange chancer, men i anden halvleg kom de ud for et hold, som nærmest ikke ville ud af deres eget straffesparkfelt og derfor ikke gav så mange chancer. Dennis Bruun scorede to mål, Morten Andersen, Jørgen Christensen og Jacob Christensen hver ét.