Aalborg

Bælumdamer tabte til bedre hold

HÅNDBOLD damer serie 2.

Håndboldkampen i damernes serie 2 mellem Bælum/Solbjerg og IK1919, Aalborg, endte med en sejr til IK1919 på 28-20 efter 14-6 ved pausen. Bælum/Solbjerg mødte et bedre hold, og selv om de fra starten mandsopdækkede modstandernes centerspiller, hjalp det ikke. Holdet fik dog gang i angrebsspillet i de sidste 20 minutter i anden halvleg, hvor det ellers på et tidspunkt havde været bagud med 12 mål. Pernille Larsen blev topscorer med otte mål.