Bænkevarmer bliver han aldrig

Jiri Justra bliver snart folkepensionist men han stortrives stadig som ishockeytræner

LILLEHAMMER:Selv om tjekkiske Jiri Justra igennem flere end 40 år har levet som ishockeytræner, banker hans hjerte stadig så varmt for den kolde idrætsgren, at han ikke har planer om at sætte skøjterne på hylden foreløbig. - Jeg bliver ganske vist folkepensionist til oktober, men efter at være kommet godt over en hofteoperation for halvandet år siden, stortrives jeg igen med ishockeysporten, og med flere daglige skøjteture og en sund levevis har jeg igen fået smidt de overflødige kilo, siger 66-årige Justra. Da NORDJYSKE Stiftstidende fanger ham på mobilen, er han sammen med sin fru Elena ombord på færgen til Oslo, fordi juleferien som cheftræner i den norske eliteklub Lillehammer IK kun strækker sig frem til 3. juledag. - Også samtlige klubbens syv tjekkiske spillere møder til mandagens træning, for allerede 29. og 30. december skal vi i to såkaldte bonuskampe møde Stavanger, der er placeret som nummer syv umiddelbart foran os i tabellen, hvor ti klubber akkurat som i den danske liga kæmper om at få én af de otte pladser i slutspillet. - I Lillehammer nøjes vi med syv udlændinge, mens andre ligaklubber er helt oppe på det dobbelte. I næste sæson forsøger det norske ishockeyforbund i samarbejde med klubberne at få indført et loft af udlændinge på ti spillere, men jeg har svært ved at tro på, at det gennemføres. - Der vil altid være klubber, der for alt i verden vil til tops, og hvis ikke de har spillere af egen avl til at gå på isen, hvor skal de så finde dem, spørger Jiri Justra. Guld med FIK Den rutinerede tjekke førte både i 1989 og i 2000 Frederikshavn IK frem til danske guldmedaljer, men alligevel har han et noget ambivalent forhold til klubben. - Jeg er lidt skuffet over, at de ikke valgte at fortsætte min linje efter DM-guldet for fire år siden. I stedet skiftede de både træner og en stribe stamspillere ud med et negativt resultat, påpeger Justra, der udover FIK også har fungeret som cheftræner i daværende Aalborg IK, Esbjerg og Odense. - I flere end 20 sæsoner har jeg været med i den danske liga som træner, og efterhånden føler jeg mig mere dansk end tjekkisk, selv om det var i mit fødeland, jeg fik mine første ishockeyglæder og tog universitetseksamen i ishockey. - Jeg har stadig tjekkisk pas, men det kan jeg naturligvis få ændret når som helst. - Til gengæld er jeg slet ikke i tvivl om, hvor mit "hjem" er. Det vil for altid være i Sulbæk mellem Frederikshavn og Sæby, hvor Elena og jeg har haft hus de seneste ti år. Og i Frederikshavn har vi både datter og barnebarn, så her flytter vi aldrig fra permanent. - Der er rigtig dejligt i Lillehammer, ikke mindst fordi jeg i denne sæson har min kone med. Vi bor i en dejlig lejlighed i centrum med blot en km. til skøjtehallen, så jeg har bestemt intet imod at fortsætte som cheftræner i klubben i endnu et par sæsoner, hvis ellers krop og hovede kan følge med. - Ishockeysporten har givet mig så meget, og jeg har mødt mennesker og været på rejser, som jeg ellers aldrig ville have oplevet. Og charmen ved at være ishockeytræner er ikke mindst, at man hele tiden skal finde nye veje at gå både taktisk og rent klubmæssigt. - Og så elsker jeg nerven i ishockey, og at være i aktion hele tiden. Så tænker man slet ikke på en tilværelse som folkepensionist, siger Jiri Justra fra Oslo-færgen, inden han runder af på rigtig dansk manér med et - god bagjul.