Bæredygtige banker smiler

EMNER 22. oktober 2008 06:00

KØBENHAVN: Måske er Merkur bank, Andelskassen Oikos og Bank Med Hjerte ikke de navne, der hyppigst dukker op i TV 2's reklameblokke, men i ly af den økonomiske uro oplever de en stigende interesse fra nye kunder, skriver Kristeligt Dagblad. Årsagen er ligetil: Ingen af dem spekulerer i usikre boligmarkeder og risikable aktier, og alle tre pengeinstitutter oplyser, at de ikke har tabt penge under krisen. Hos Andelskassen Oikos, der har 1400 kunder, består bankvirksomheden i at udlåne penge til verdens fattige - også kendt som mikrokreditter. Ganske enkelt har banken som hovedtese ikke at låne mere ud, end den har. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...