Bæsternes fællesskab

Fire rolige fyre fra Biersted og Nørhalne finder deres indre bæst i musikken

Musik 30. maj 2004 06:00

AABYBRO: De spiller rock af den gammeldags slags, hvor farmor skruer ned for høreapparatet, og fans får hovedrystende headbangkramper i nakken. Men selvom musikstilen er bragende hård metalrock, er der ikke meget hængehår over de fire bandmedlemmer i Black Inch. - Vi er ikke den type, der går med sort neglelak og headbangerhår, for det gider vi ikke til daglig, siger trommeslager Kim Pedersen. - Vores stil er at være normale og spille højt, siger guitarist Simon Christensen. Det værste, de har prøvet, var, da de blev bedt om at skrue ned til en forårskoncert midt i et nummer, fordi publikum havde proppet fingre i ørene. - Men der er altså ikke nogen, der skal sige til os, at vi skal skrue ned, siger han. Og sådan er de i bandet. Højlydte. Hver mandag aften pumper Simon, Kim og Rudi rockmusik ud af instrumenterne, mens forsanger Christian brøler sine lunger ud af munden i øvelokale-kælderen på Aabybro Skole. Og lokalet er nærmest blevet et fristed. - Vi kommer ud med energi hernede. man kan skrige, hvis det er det, man vil. Her kommer vores indre bæst ud, forklarer Kim, og Christian Pedersen følger op. - Når man kommer herned, kan man koble fra for alt andet. Det hele startede i fjerde klasse på Kims værelse. Rudi havde lånt sin storebrors bas, og Kim havde fået et trommesæt af sine forældre. I femte klasse kom Simon med på sin spanske guitar, men han den kom til kort overfor elbas og buldrende trommer. Han fik en elguitar i konfirmationsgave. Rockstaraudition I midten af ottende klasse fik de så en forsanger. Men det var først efter en hård og opslidende audition, at Christian Andreasen fra Biersted fik lov at spille sammen med de tre Nørhalnegutter, der allerede havde renoméet. - Han var helt rød i bærret, småsmiler Kim Pedersen. - Ja, det kan jeg godt huske. Hold da kæft, hvor var jeg nervøs, siger Christian og griner. - Sådan at stå foran andre og synge, når man aldrig har prøvet det. Men Kim Pedersen lader ham ikke slippe så let. - Christian har jo også forsøgt at gå andre veje i sin karriere. Han var til popstaraudition i Århus, røber han. - Det er der slet ingen grund til at snakke om, kommer det prompte fra forsangeren, og han indrømmer, at den drøm ikke varede så længe. - Det her er også bedre end det pop-pis. Jeg skal være sammen med dem her. Jeg føler mig mere tryg sammen med dem, siger han. Og det er nok i bund og grund også det, det hele handler om. Kammeratskabet. - Vi har altid haft et godt sammenhold, og vi har det sjovt sammen og drikker sammen, siger Rudi Risager, og fortæller, at de lige har været i Parken sammen for at høre de store idoler Metallica. - Vi er aldrig rigtig blevet uenige om, hvad vi skulle spille. Men det går altid ud over Christian, for han er den sidste, der er kommet med, forklarer Rudi. - Han er faktisk pigen i bandet, for han er den mest rolige og så kan han ikke lide øl, siger Kim. Forsangeren indrømmer sin skavank, men han ved, at de hverken kan undvære ham, hans brøl eller hinanden i bæsternes kælderloge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...