Børnepasning

Bag handicappet er der jo et barn

Børnehaven Troldehaven satser på samvær mellem børn med og uden handicap

SKØRPING:De har ikke alverdens sprog at gøre godt med. Men det forhindrer ikke, at man kan lave sjov og ballade ligesom andre friske børnehavebørn. Et par "røvere" har netop låst sig inde i skuret på legepladsen og driller de voksne med, at de ikke vil komme ud. Det siger de ikke med ord, men de kommer ikke. Der er bare helt stille inde i skuret. Med grin så store som flækkede træsko åbner de omsider døren: Der er ikke noget at tage fejl af: De har lavet narrestreger, og det var også meningen! En af de to "røvere" er Cecilie Bager Dalgaard på fem år. Hun går på Røverstuen, specialgruppen for handicappede børn i børnehaven Troldehaven i Skørping. Det kan man nu ikke umiddelbart se på hende. En af hendes bedste venner er Sissel Mai Nielsen. Hun er også fem år, men hun går på en af børnehavens andre stuer og er ikke handicappet. Alligevel har de to piger fundet sammen på legepladsen. De cykler rundt sammen, gynger og graver i sandkassen. Og laver fis og ballade, hvis de kan slippe af sted med det. Cecilie er en pige, der er meget gang i, og det har åbenbart tiltrukket Sissel. Medarbejderne i Troldehaven praktiserer det, de kalder samværsmodellen: - Vi bruger ikke ordet integration. Men vi lægger vægt på, at de handicappede børn lærer at være sammen med andre børn, fortæller Helle Berg, som har ledet institutionen i knap tre år. Hun ser Cecilies og Sissels venskab som et usædvanlig vellykket eksempel på, hvad man kan få ud af samværsmodellen. Den vender begge veje. De handicappede børn lærer meget af at spejle de andre børn og imitere deres leg og sprog. Og de "almindelige" børn vinder en bredere opfattelse af verden: - Tit er forældrene så glade for, at de har valgt netop denne børnehave frem for en af byens tre andre børnehaver. Børn må godt lære, at vi er ikke ens, siger Helle Berg. På Røverstuen er der plads til otte børn mellem nul og seks år med forskellige slags handicap. I øjeblikket er der fire børn med et stort behov for egentlig pleje og omsorg. To-tre af dem sidder i kørestol, og nogle af dem er ofte syge. - Det kan vi også rumme. Normeringen i gruppen er næsten én til én, og derfor kan vi også godt modtage børnene, selv om de ikke er helt på toppen, for eksempel efter epileptiske anfald. Det betyder meget for forældrene, at de kan have den tillid til os, siger Helle Berg. Børnene på Røverstuen er som regel noget mere end nul år, når de begynder. Det yngste barn i øjeblikket er to år. - Det kan være svært for forældre at slippe et handicappet barn. Der skal først en erkendelse til, før man er parat til at lade barnet passe af andre, siger Helle Berg. De øvrige fire børn på Røverstuen har ikke så synlige handicap, men er meget mobile og i stand til at være meget sammen med resten af børnehavens børn. Især på legepladsen, men også for eksempel til førskoleaktiviteter og på udflugter. Musikpædagogens besøg hver 14. dag er også højt prioriteret som et sted for samvær på tværs. - For eksempel hos Cecilie kan man ikke umiddelbart se handicappet, hun har bare brug for hjælp, fordi hun er tilbage i udvikling. Og hun profiterer virkelig meget af, at der nu er et andet barn, der vil hende. Tit forskrækker hun de andre, fordi hun kan være lidt voldsom, fortæller Helle Berg, som allerede kan se, at Cecilie har udviklet sig i sin legeevne. - Hendes sproglige udvikling kommer også nu. Hun kan sagtens lege, hvis hun altså har en voksen bag sig. Det er vigtigt både for at guide hende og legekammeraten. Cecilie kan så nemt blive misforstået, og selv om Sissel er en meget god og rummelig pige har hun også skullet lære at sige fra. Der kan godt opstå nogle vældige konflikter. Helle Berg roser sit personale for at være så velkvalificerede, at de kan rumme alle slags handicap og børnenes forskellige behov: - Men de er også dygtige til at se ind på barnet. De ser ikke kun handicappet, men også for eksempel et særligt temperament, ligesom der kan kan være forskel på andre børn. Det er ikke træning og behandling dagen lang, men også sjov og leg at gå i børnehave. Selv om man er handicappet.