EMNER

Bag Havnevejs facade lurer lovløsheden

SKAGEN:Den meget besøgte spise- og restaurationsvej i Skagen, Havnevej, har fået et løft i forbindelse med ejerskifte, og Havnevej er blevet meget pænere at se på - men bag facaden er der noget, der ikke er så pænt. Det mener ihvert fald Ventura Angleo, der har ejet og ledet Restaurant Alfredo på Havnevej. - Jeg har altid haft det godt med mine naboer, og selv om jeg gennem årene har set mange lave meget, der ikke lige var efter reglerne, har jeg ikke råbt op. Jeg har mistet kunder, fordi andre har inddraget arealer til udeservering, som de ifølge reglerne ikke må. - Jeg har i alle årene været en pæn mand, for i bund og grund ønsker jeg ikke at være uvenner med nogen, men nu hverken kan eller vil jeg finde mig i mere. Det kan ikke passe, at det skal gå ud over min forretning, at andre laver noget, der ikke er efter reglerne, siger VenturaAngleo. Han er rasende på sin nye nabo - spisestedet El Paso - der ifølge Ventura Angleo er godt igang med at bygge et skur mellem de to restauranter. - De var allerede begyndt at bygge, og det skur ville fuldstændig spærre og lukke et stort dørparti med meget lys, og det er klart, at det ville skade min restaurant og omsætning. - De havde sat brædder op, men jeg fjernede dem naturligvis, for de har da ikke lov at lukke af for mit lys. - De spurgte heller ikke, da de hang en stor parasol op på mit hus, og sådan er det ofte her på vejen. Folk gør bare, hvad de vil, og ingen gør noget ved det. Derfor råber jeg nu op og forlanger, at der gøres noget ved lovløsheden her på Havnevej. Naboerne har politianmeldt Ventura Angleo for at fjerne nogle brædder, men sagen er henlagt som nabostridigheder. - Kommunen bør gøre noget for at håndhæve de regler, de selv har lavet. Jeg synes, kommunen svigter.