EMNER

Bag nedrullede gardiner

Muslimsk miljø i Aalborg isolerer sig fra omverdenen

Ind og ud gennem døren i Danmarksgade i Aalborg foregår en livlig trafik. På første sal - over Netto - ligger muslimernes største, faste samlingssted i det nordjyske. I lokalerne holdes der hver uge fredagsbøn. De øvrige dage danner lokalerne rammen om aktiviteterne i "Kulturel forening for børn og unge". Foreningen tæller næsten 500 medlemmer. NORDJYSKE har bedt om at overvære fredagsbønnen - og da det blev afslået - at lave en reportage om foreningens aktiviteter. I begge tilfælde blev det til et høfligt, men bestemt afslag. - Vi er ikke interesserede, siger Hassan Farah Geedi, der er formand i den kulturelle forening uden at begrunde svaret yderligere. Afvisningen undrer Keld Jensen, formand for folkeoplysningsudvalget i Aalborg Kommune. Foreningen i Danmarksgade modtager 150.000 kroner årligt i medlems- og lokaletilskud, og Keld Jensen bryder sig ikke om, at foreningen smækker døren for offentligheden - herunder pressen. - Der må være noget, bestyrelsen har misforstået. Den danske foreningskultur består ikke af loger. Lukkethed ligger så langt fra folkeoplysningslovens intentioner, som tænkes kan. Ifølge formålsparagraffen ser Kulturel forening for børn og unge det som sin fremmeste opgave at etablere klubaktiviteter for børn og unge af alle nationaliteter. Officielt indgår blandt andet foredrag og undervisning i aktiviteterne, men også motionsgymnastik, motorik og kulturelle forhold. Keld Jensen erkender, at folkeoplysningsudvalget umuligt kan holde øje med, at alle de flere hundrede foreninger i kommunen lever op til formålsparagraffen. - Men det hænder da, at vi fjerner støtten til en forening, fordi den ikke lever op til, hvad den selv har lovet, siger han. Det skete for nylig, da folkeoplysningsudvalget fratog en somalisk forening den kommunale støtte. Kulturel forening for børn og unge er blot ét af flere eksempler på den lukkethed og interne kontrol, der eksisterer i nogle af de muslimske miljøer i Nordjylland. Kun ganske få flygtninge- og indvandrere fra muslimske lande blander sig i den offentlige debat eller stiller op til offentlige hverv i Nordjylland. En af dem er somalieren Ahmed Dualeh, som er spidskandidat for minoritetspartiet. Desuden er der et skolebestyrelsesmedlem hist og pist. Lukketheden og kontrollen rammer især muslimske piger. Eksempelvis må en del piger ikke gå i fritids- eller ungdomsklub, fordi der også kommer drenge. Mai-Britt Iversen (S), formand for ligestillingsudvalget i Aalborg Kommune og medlem af integrationsrådet, mener, at tiden er inde til at stille skrappere krav til nydanske forældre og muslimske religiøse ledere. - Jeg foretrækker at kalde en spade for en spade. Og jeg synes godt, vi kan forlange, at forældrene engagerer sig i børnenes daginstitution og skolegang. At de sørger for, at børnene møder til tiden og har madpakke med. - Forældrene skal være klar over, at deres børn bliver sociale tabere, hvis ikke de bliver en del af det danske samfund. Midlet er oplysning, oplysning og atter oplysning. Ellers risikerer vi, at børnene bliver halvkulturelle i stedet for dobbeltkulturelle. Mai-Britt Iversen mener tillige det bør være et krav, at de muslimske religiøse ledere, imamerne, lærer dansk og får undervisning i dansk kultur. Samtidig erkender hun, at danskerne ikke er gode nok til at gå i dialog med de foreninger og organisationer, som repræsenterer minoriteterne.