Bag om glamouren

Succes kommer og går. Det ved den danske filminstruktør Susanne Bier alt om. Hun har lært af sine fejl og nyder derfor til fulde, når det lykkedes hende at begejstre og forføre sit publikum

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Man skal ikke tro, at bare fordi man klarer sig godt, så er man lykkelig. Bare se på Britney Spears. Hvis man derimod ved, hvad man vil og ikke kun gør det for succesens egen skyld, er man ikke helt uforberedt, hvis det går galt, mener Susanne Bier. Foto: Thomas Lekfeldt/Polfoto

Rød løber, kamera-blitz og hotte filmstjerner. Sådan så virkeligheden ud for den danske filminstruktør Susanne Bier, da hun i oktober sidste år debuterede i USA. Nu har filmen så fundet vej til de danske biografer, og glamouren kan starte forfra. Susanne Biers Hollywood-debut hedder ¿Things We Lost in the Fire¿ og har stjerner som Halle Berry og Benicio Del Toro på rollelisten. Den er anledningen til, at størstedelen af den danske presse i skiftehold ankommer til Hotel d¿Angleterre i København for at høre om Biers nye eventyr. For hvordan er det egentlig at være instruktøren, der gang på gang har kapret de danske filmhjerter, og som nu kan skrive Hollywood på karrierebladet? - Det er sjovt og spændende, det jeg laver, og jeg synes ofte, at film kan give folk en oplevelse eller have indflydelse på deres liv, fordi de har noget at fortælle. Men når det så er sagt, er film jo ikke en kur mod cancer. Jeg tror, det kan være godt at tage tingene med et gran salt og sommetider minde sig selv om, at det bare er en film, vi laver. Ellers kan det nemt blive kvælende ambitiøst, siger Susanne Bier. At overleve en fiasko Trods vind i sejlene har hun sine forbehold over for det at have succes. - Det skal være af de rigtige grunde, man ønsker det, som hvis man for eksempel har et kunstnerisk budskab eller noget, man brænder for. Man skal ikke tro, at bare fordi man klarer sig godt, så er man lykkelig. Bare se på Britney Spears. Hvis man derimod ved, hvad man vil og ikke kun gør det for succesens egen skyld, er man ikke helt uforberedt, hvis det går galt, siger Susanne Bier. Men hvornår føler du så personlig succes? - Det er, når jeg lykkedes med at fortælle noget, jeg virkelig tror på, på en sådan måde at publikum forstår det. At det griber dem og bevæger deres hjerter. Den danske filminstruktør har dog sjældent prøvet at fejle. En enkelt gang fik hun dog smæk fra både publikum og kritikere. Det var med filmen ¿Det blir¿ i familien¿ i 1993, hvor Bier måtte sande, at også hun kan lide nederlag. - Jeg kan selvfølgelig bedst lide, når det går godt, men jeg tror også, man lærer meget fagligt af at begå fejl. Jeg var og er stadig rigtig glad for filmen, men når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at jeg måske skullet have behandlet historierne med større enkelthed. Faktisk er det lidt ligesom at køre i radiobiler i Tivoli, hvor man bliver skubbet meget hårdt og får en brat opvågning og så ser, hvad det var man skulle og ikke skulle have gjort. Men jeg har lært at overleve en fiasko, siger Susanne Bier. Bier bestemmer Som alt andet i USA har det været stort for Susanne Bier at instruere film i Hollywood. Hun har dog skullet forklare sine valg meget mere, end hun er vant til fra Danmark. Både skuespillere og produktionsselskabet har haft forslag til, hvordan scenerne kunne være anderledes. Men Susanne Bier har heldigvis fået det, som hun ville. Samtidig har det dog været interessant at opleve engagementet, siger hun. - Når du hele tiden skal forklare, hvorfor du synes, en ide er bedre end en anden, er du også nødt til at argumentere for, hvorfor du synes, det skal være sådan. Så er det muligt, at man i den proces finder ud af, at noget kunne ændres, men det synes jeg også er sundt, siger den 47-årige instruktør. For hende er det vigtigt, at publikum går fra biografen med en følelse af ikke at vide alt om filmen. De skal helst være nysgerrige og måske fundere lidt over, hvad der sker hovedpersonerne videre hen. Og der skulle være nok at tænke over, når Susanne Biers nye film har premiere. Som så mange af hendes tidligere film har hun holdt fast i at skildre familien og de store spørgsmål i livet. Døden, kærligheden og tilgivelsen. - Jeg har selv et meget nært forhold til min familie, og de betyder meget for mig. Sådan tror jeg også, andre har det, og derfor kan de relatere til det i mine film. I det hele taget synes jeg, ens relationer siger meget om, hvem vi er som personer. Selv hvis man ikke længere snakker med sin familie, har de jo ofte været med til at forme, hvem man er. Leg med film Susanne Bier ønsker ikke selv at vurdere det endelige resultat af de amerikanske anstrengelser. Det er op til publikum, siger hun. - Jeg tror, det er farligt at blive alt for optaget af at analysere sine egen film. Så ender man bare med at suge af den energi, der egentlig skulle bruges til at producere noget nyt. Hun synes helst, der skal være en reel risiko for at knække halsen, når hun laver film. På den måde sikrer hun sig et godt resultat og undgår at sjuske med sit arbejde. - Jeg skal helst føle en ærefrygt over for det, jeg laver. Så er mine sanser skærpede, og jeg kommer til at yde mit ypperste. Har jeg gjort mit bedste, kan jeg jo ikke påvirke det yderligere. - I stedet kan jeg være stolt og glad og se på det med ren samvittighed. På den måde er det også nemmere at tilgive sig selv, hvis en produktion mislykkedes, siger Susanne Bier. Hun ved endnu ikke, om Hollywood-eventyret fortsætter. Men ambitionerne kan ingen tage fra hende.