Bagende

Megane II-bagenden vækker opsigt i Paris vækker

Biler 6. oktober 2002 08:00

Grim ælling - smuk svane. Meningerne er delte om den mest særpprægede bil-bagende PARIS: Tilvænning. Det bliver vist nødvendig. Designet på Renaults ny Megane er lige så specielt som det, Fiat Multipla i sin tid vakte opsigt med. Den franske bilproducents øjefanger på Paris-udstillingen er helt klart den ny Megane, der triller ind på det danske marked i løbet af januar. Mens Multiplaens forende har været det helt store diskusionsmne, er det bagenden med den store, buede panoramarude på Meganen, der bliver det. Indendøre er den nok anderledes en konkurreret men dog knap så outreret, som karosserriet lægger op til. Fra kofanger til kofanger måler den ny Megane syv cm mere, og taghøjden er øget fire centimeter, men så meget større som de disse centimeter-udvidelser antyder, er kabinen ikke set i forhold til forgængeren. Mere plads indendøre - og i bagagerummet - kan man dog forvente i den stationcar, der skulle komme hen på foråret. Og naturligvis ikke mindst i sommerens Scenic-versionen med syv sæder. Renault, der sikkerhedsmæssigt er blandt de førende mærker, understreger også denne side af sagen i den ny Megane, der som den første i klassen er forsynet med gardin-airbags både foran og bagi - altså otte airbgas ialt. Ligesom storebror Laguna har Meganen også det stærkt kritiserede elektroniske nøglekort, og en anden af original-detaljerne er farvel til det traditionelle tankdæksel. Det sidder indbygget i selve klappen, så når den er åbnet, er der klar banen for tankpistolen. På motorsiden fortsættes med de hidtil anvendte Megane-motorer - og priserne? Ja, dem kan importøren endnu ikke oplyse noget præcist om, men at de bliver højere end de nuværende Megane-priser ligger lige så fast, som at bilens udseende vil blive ivrigt diskuteret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...