Bageren tog hele kagen

150.000 for at være alene om rigtig V5-kupon

Torben Pilgaard tog hele puljen bl.a. ved at stå blankt på Golden Radio. Arkivfoto: Per Kolind

Torben Pilgaard tog hele puljen bl.a. ved at stå blankt på Golden Radio. Arkivfoto: Per Kolind

{ ÅRHUS: Bagermester Torben Pilgaard, Nørresundby, havde fundet den rette opskrift til V5-spillet fredag aften på travbanen i Århus. Han stod ugarderet på toptraveren Golden Radio, som han ejer sammen med Knud Erik Ravn, og i de fire øvrige afdelinger overlod han til computeren at finde hestene på en såkaldt lynkupon til 192 kroner, som han spillede i PitStop i Aalborg. Golden Radio levede på suveræn vis op til tilliden, kørt af træner Pauli Andersen, og Torben Pilgaard var ene om at ramme plet i V5, hvilket udløste jackpot til 150.000 kroner. Grunden til topgevinsten blev lagt i første afdeling, hvor Team Nissan Fjerritslevs hest Kodak Vang sejrede til 16 gange pengene. Den 5-årige vallak trænes af Gitte Larsen og blev kørt af Thomas Bonde. I sidste afdeling måtte Torben Pilgaard gennem et nervepirrende opløb. Han havde ikke afkrydset Le Beau Tiki, der længe lignede vinderen, men langt ude i banen spurtede Lamækomte frem til sejren, som forgyldte den nordjyske bagermester.abel