Bagerlærling til den store medalje

Bager Michael Malling med sin produktion, der gav ham en tredjeplads i konkurrencen om den bedste bager i Jylland under 22 år. Bureaufoto
EMNER 17. januar 2007 05:00

Bagerlærling Michael Malling, Madsens Bagerii Snedsted, er den 3. bedste i Jylland SNEDSTED: Bagermester Ulrik Malle tog den rigtige beslutning, da han ansatte Michael Malling fra Nors som lærling. Michael Malling er 20 år, og den 5. og 6. januar deltog han i en bagerkonkurrence på Holstebro Tekniske Skole for bagere fra Jylland. Det gjorde han så godt, at han hentede en tredjeplads, og det er blevet markeret af bagermesterparret Ulrik og Gitte Madsen med en smuk karaffel og to ligeså smukke vinglas. Ud med kongeskibet Michael Malling er udlært om en måned, og derefter bliver han i bageriet i omkring et halvt år, hvorefter han skal ud at sejle med kongeskibet ”Dannebrog” som værnepligtig bager. Gitte Madsen fortæller, at det er første gang, at bageriet deltager i sådan en konkurrence, så det var med stolthed de modtog meddelelsen om, Michael Malling var blevet nummer tre. I øvrigt et det svært at skaffe bagerlærlinge, men Michael Malling var ikke i tvivl, da han skulle vælge sig en uddannelse. Stort program Konkurrencen strakte sig over seks timer, og i løbet disse timer skulle lærlingene fremstille en lagkage til 20 personer, 20 styk visitkager, wienerdej af 1500 gram mel, seks store brød og 60 små brød. Desuden skulle der kreeres et blikfang til en udstilling, og det måtte gerne være et udtryk for en årstid eller et tema. Michael Malling deltog i konkurrencen for unge under 22 år, og nummer 1 blev Andreas Behrens, fra Brødspecialisten i Hadsten. Nummer 2 blev Simon Gertz fra Guldbageren i Hinnerup og nummer 3 altså Michael Malling, Madsens Bageri i Snedsted. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...