Bagersted: Det er vores fæstning

Aalborg Håndbold er ubesejrede i Gigantium i over et år

Jacob Bagersted (tv) scorede fire mål, da Aalborg vandt 35-23 over TMS Ringsted. Foto: Henrik Bo

Jacob Bagersted (tv) scorede fire mål, da Aalborg vandt 35-23 over TMS Ringsted. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Med sejren 2. juledag over TMS Ringsted kom Aalborg Håndbold op på 25 ligakampe i Gigantium uden nederlag.

- Det er vores fæstning heroppe, her er altid mange glade mennesker, der skaber en god stemning, og vi har en rigtig stor tro på os selv - det har vi også på udebane - men heroppe føler vi virkelig, at her kan alt ske, og det har det så også gjort i 25 kampe nu, siger Aalborgs Jacob Bagersted.

Ikke siden 8. september 2012 har Aalborg tabt en ligakamp på hjemmebane. Og siden er det blevet til en uafgjort og 24 sejre.

- Man ser også i de to Champions League-kampe (mod Hamburg og Flensburg), vi har spillet her, hvor vi taber med et mål, at vi sagtens kunne have fået point. Så jeg synes, det er utrolig fedt, og vi glæder os hver gang til at spille i Gigantium foran alle de dejlige mennesker, siger Jacob Bagersted.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.