Bagersted: Havde meget at bevise
Aalborg Håndbold rejste sig efter ydmygelse i Skjern
AALBORG: Aalborg Håndbold var på hævntogt efter den store ydmygelse i Skjern, hvor de danske mestre lørdag tabte 35-20.
- Så vi følte, vi havde rigtig meget at bevise overfor publikum i Gigantium og ikke mindst overfor os selv, og det synes jeg, vi fik gjort i dag, sagde Jacob Bagersted efter kampen.
Og så gjorde det ikke noget, at det lige var Nordsjælland Håndbold, det gik ud over onsdag aften i Gigantium. Aalborg havde nemlig revanche til gode efter nederlaget på 32-31 i starten af sæsonen.
Denne gang blev Nordsjælland da heller ikke levnet en chance, da hjemmeholdet satte dem på plads med 31-20. Den store sejr gav samtidig træner Nikolaj Jacobsen mulighed for at gøre brug af hele truppen.
- Rimelig hurtigt får vi vist, at vi er fysisk stærkere end dem, og at vi er der taktisk, og så bliver det sådan en god kamp, hvor alle kan komme ind og bidrage, og det er super fedt, inden vi har en svær kamp på lørdag mod BSV, sagde Jacob Bagersted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.