Bagersted: Vi laver for mange fejl

Aalborg Håndbold havde muligheden, men tabte til Flensburg

Jacob Bagersted havde selv tre afbrændere fra stregen i anden halvleg. Foto: Henrik Bo

Jacob Bagersted havde selv tre afbrændere fra stregen i anden halvleg. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Han var selv en af synderne på stregen, da Aalborg Håndbold søndag eftermiddag led et knebent og dramatisk nederlag til Flensburg-Handewitt i Champions League.

En kamp, hvor holdet havde mulighederne for at tage en gigantisk skalp - men manglede kynismen efter pausen.

- Vi har et kvarter i anden halvleg, hvor tingene slet ikke fungerer. Jeg har selv tre store chancer, hvor det er helt utilgiveligt, at jeg brænder. Og så må vi jo erkende, at de bare sejler igennem vores overtalsforsvar efter behag, og det er ikke godt nok, siger den store stregspiller.

- Men vi skal også huske på, at det er Bundesligaens nummer et, vi står og er skuffede over at have tabt til. Det viser, hvor højt et niveau, vi har nået og også, hvor store krav vi stiller til os selv. Vi føler, at det var en kamp, vi kunne have vundet, og derfor er vi skuffede, siger Jacob Bagersted.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.