Retspleje

Bagger fortsat fængslet

Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Foto: Nils Meilvang/Scanpix

KØBENHAVN:Fire ugers yderligere varetægtsfængsling til den bedragerisigtede Stein Bagger var resultatet, da retten i Lyngby fredag havde fristforlængelse i sagen. Dermed blev anklagerens anmodning fulgt. Forsvarer Lars Kjeldsen mente derimod ikke, at der var sket nok i efterforskningen i den første varetægtsfængslings periode til at retfærdiggøre fire uger. Begrundelserne for varetægtsfængslingen var de samme som under grundlovsforhøret - hindring af efterforskningen og fare for flugtforsøg. /ritzau/