BAGGRUND Præstesagen indeholder en række møder, hvor ting som hårdt tonefald, manglende anerkendelse, manglende hilsener og strid om et krybbespil er kommet frem. Samlet set en lang række personlige uoverensstemmelser Salmenumrene blev afleveret for sent

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sognepræst Mette Villads Christensen kæmper mod den fyring, hun er indstillet til. Arkivfoto: Henrik Louis

Sagen om den fyringsindstillede præst Mette Villads Christensen, som gennem halvandet år har haft en uoverensstemmelse med to af tre menighedsråd, indeholder en række møder, hvor en lang kæde af mindre ting er kommet frem. Mange sognebørn har efterlyst en forklaring på, hvad sagen egentlig handler om, men det har menighedsrådene ikke kunnet give af hensyn til tavshedspligten. Fællesmenighedsrådsformand Ove Jessen har dog tilbudt præsten at lægge alting frem – hvilket præsten har takket ja til, hvis de andre implicerede siger ok. Det er dog ikke blevet til noget. I stedet lægger NORDJYSKE, som har fået indsigt i sagens akter, i dag essensen af sagens forløb frem. Konflikten udspiller sig mellem præsten på den ene side og kirkesanger Susanne Nielsen og organist Anne Lindhardt Toft på den anden, hvilket blev åbenbart, da menighedsrådene i foråret meddelte offentligt, at organist og kirkesanger gerne måtte sygemelde sig for at undgå at arbejde sammen med præsten. 11. april 2007 Her begynder konflikten. Det årligt medarbejdermøde for de ansatte ved kirken afholdes, og af referatet fremgår det, at kirkesanger Susanne Nielsen påpeger, at salmenumrene skal meddeles senest 48 timer før gudstjenesten. Mange deltagere takker for samarbejdet – herunder organisten. Der bliver intet ført til referat om samarbejdsproblemer. Næste dag ringer fællesmenighedsrådsformand Ove Jessen til provst Lars Erich Stephansen og fortæller om gårsdagens møde, hvor han vurderer, at et arbejdsmiljøproblem kom frem. “Kirkesangeren klagede over, at salmenumrene kom for sent, hvilket gav anledning til en scene fra præstens side”, noterer provsten om telefonsamtalen. Seks dage efter mødet, hvor tingene kom frem, er præsten til samtale med provsten, der noterer fra denne samtale, “at han for sit vedkommende er opmærksom på situationens alvor, hvis ikke samtalen fører frem til et ønske fra hendes side om at trække sig tilbage på grund af alder og dermed undgå den ubehagelige arbejdsmiljøsag, som jeg frygter venter hende i forlængelse af mødet”. Herefter følger tre personalemøder i maj og juni, hvor konfliktpunkterne bliver diskuteret. Provsten og en personalekonsulent deltager. På det første møde kommer en lang række ting frem. Organist og kirkesanger oplever dårlig kommunikation med præsten, mener, at præsten slet ikke henvender sig til dem, men trækker sig tilbage og “udviser en attitude med tilbagetrækning og skuldertræk”. De synes generelt, at arbejdsklimaet er dårligt. To andre kirkefunktionærer oplyser på mødet, at de føler, at kommunikationen med præsten er i orden, og at samarbejdet er godt. På det andet møde deltager de andre kirkefunktionærere ikke, og her lægger kirkesanger og organist flere ting oveni deres kritik af præsten. De oplever blandt andet, at der er en meget hård tone, og at præsten taler meget højt. Desuden at gudstjenester bliver aflyst, selv om der er kirkegængere, at præsten ikke siger goddag og farvel, og at præsten ikke udviser anerkendelse for deres arbejde. Der har også været en uenighed omkring udtalen af et svensk ord i en salme, uenighed om et nyt stykke musik og uenighed om et krybbespil. Præsten har ikke samme opfattelse og fortæller, at de aflyste gudstjenester var efter aftale om, at de pågældende kirkegængere ville gå til tjeneste i en anden kirke i stedet. Hun har haft lidt svært ved at nærme sig organist og kirkesanger. Hun oplever “at kirkesanger og organist har et godt forhold og ønsker ikke at blande sig – derfor holder hun sig for sig selv”. På det tredje møde kommer endnu flere ting frem. Kirkesanger og organist oplever præsten som sur, arrogant og vred. De mener, at hun bruger et tonefald, der forskrækker. Præsten låser sin dør og går “for hurtigt” ind til sig selv efter møder i konfirmandstuen. Personalekonsulenten spørger til de låste døre, som også af menighedsrådsmedlemmer opfattes som et uvenligt signal. Præsten svarer, at der forsvinder ting fra hendes bolig, og at hun har mistet mange flyttekasser. Hun har anmeldt tyverierne, men det har ikke hjulpet. Både kirkesangeren og organist har på det tredje møde mistet deres optimisme, blandt andet fordi der søndagen før var frokost, men præsten valgte at sætte sig ved et andet bord, og at præsten stadig er afvisende trods de foregående møder. Kontaktperson for de ansatte, Vibeke Bak Jensen, bakker organist og kirkesanger op. “Jeg kan fortælle, at menighedsrådet samles indenfor de nærmeste dage, og så må vi træde i karakter”. Provsten konkluderer, at man ikke kan komme videre i dette forum. I juni 2007 sygemelder præsten sig. 26. juni 2007 Provsten laver 26. juni en redegørelse om situationen. Her rettes en kritik mod præsten, der blandt andet går på, at hun på grund af tinnitus er støjfølsom overfor kirkeklokkerne og kræver særlige hensyn, at hun efter et af de tre møder er gået uden at hilse på provsten, og at hun let kan opfattes som paranoid, når hun mener, at ting forsvinder fra hendes bopæl. Redegørelsen rummer også afsnit om de ovennævnte møder, provsten skriver, at præsten reagerer med “mange spontane følelsesudbrud” og at hun “ind imellem er direkte opfarende med en voldsom mimik og himmelvendte øjne”. I provstens gengivelse af mødet 13. juni skriver han, at “i et forløb over 40 minutter, hvor hun ikke er til at bremse, repeterer præsten eksemplerne fra forrige møde i et til tider ubehersket modangreb på de to medarbejdere, som forholder sig meget afdæmpede. Hun foretager en regulær optrapning af konflikten”. Endvidere at “præsten end ikke forsøger at forholde sig til, om der kunne være noget om den måde, som medarbejderne oplever hende på”. Provsten påpeger også, at præsten har givet mangelfuld besked i forbindelse med sygemeldinger, og at der var en fejl i kirkebogen. Redegørelsen konkluderer, at forløbet har været smertefuldt for alle parter. “Det er ikke kun egentlige samarbejdsproblemer med præsten, som er frustrerende, men det er også omstændigheder omkring præstens person, herunder ikke mindst de låste døre og hendes støjfølsomhed, som får hende til i affekt at lyddæmpe klaveret under en prøve og stikke fingrene i ørerne, en positur, der meget let kan misforstås af mennesker, der ikke er fortrolige med baggrunden. Der synes derfor at tegne sig et billede af et en sognepræst, som har alvorlige personlige problemer”, skriver provsten. Samme dag holder de tre menighedsråd møde, hvor 10 ud af 17 underskriver en erklæring, hvor de opfordrer præsten til at søge væk fra embedet. De mener ikke, at samarbejdet mellem organist samt kirkesangeren og sognepræsten kan genoprettes. I Lyngby er der kun en, der skriver under på det – et flertal i Lyngby Menighedsråd har hele vejen stået bag præsten. I juli skriver præsten til provsten og biskoppen og beder om at få professionel hjælp stillet til rådighed. Hun mener, at problemet er mange mindre forhold, der har vokset sig store og mener, at det må kunne løses med bedre kommunikation. Der bliver imidlertid ikke hyret noget hjælp udefra. Præsten får derefter flere tilbud om at sige op med op til et års løn. Præsten takker nej. I oktober er Arbejdstilsynet på besøg. Det resulterer i et påbud om at få forholdene undersøgt af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Undersøgelser skal fokusere på, om forebyggelsen har været i orden. Januar 2008 I januar 2008 raskmelder præsten sig 75 procent. og kan igen foretage gudstjenester. Menighedsrådene i Jelstrup og Rubjerg sygemelder sig som en konsekvens af dette og meddeler kirkesanger og organist, at hvis de sygemelder sig for at undgå at arbejde sammen med præsten, så er det ok. Lyngby Menighedsråd bliver forretningsfører for alle tre råd. Arbejdstilsynets undersøgelse er klar 1. august 2008. Den konkluderer at “arbejdet med præsteopgaver ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”. Endvidere står der: “Der vurderes ikke at være en ledelsesmæssig strategi for løsning af problemer i det psykiske arbejdsmiljø” og “Utilstrækkelig konflikthåndtering særligt i forbindelse med eskalerende konflikter”. Disse forhold skal rettes op, og Arbejdstilsynet anbefaler, at man får hjælp til det fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Dette vælger biskoppen dog ikke at gøre, da han ikke mener, at problemet kan løses. August 2008 I august skriver provsten en indstilling til biskoppen om “den fastlåste situation omkring arbejdsmiljø og kirkeliv i pastoratet”. Han indstiller, at præsten skal afskediges på grund af, at det kirkelige liv har lidt ubodelig skade. Desuden at det “skaber utryghed omkring præstens virkelighedsopfattelse og dermed adfærd, når hun mener, at der ofte lusker mistænkelige personer omkring præstegården, når det af andre notorisk opfattes som et stille og fredeligt område”, og at præsten næsten altid opfatter begivenheder anderledes end de øvrige og er rethaverisk. Han anfører også de sygemeldte ansatte og menighedsråd som begrundelse, samt at kirkegangen er lav, og at der også var problemer før 2007. Desuden har en skoleleder oplevet præsten som demonstrativ, hvilket har fået ham til at overveje, om skolen fortsat skal samarbejde med kirken. Biskoppen tilslutter sig provstens vurdering og skriver til Kirkeministeriet og indstiller præsten til fyring. Han lægger til begrundelserne, at han ved en dåbsgudstjeneste har iagttaget ringe kontakt mellem præst og menighed under en gudstjeneste, og at præsten er stærkt bundet til sit manuskript. I kølvandet på det sender 12 tidligere og nuværende menighedsrådsmedlemmer i pastoratet et brev til Kirkeministeriet med støtte til præsten og opfordring til ikke at følge biskoppens indstilling. Kirkeministeriet indstiller i september præsten til fyring. Ministeriet vurderer, at en del af provst og biskops indstillinger “isoleret set har karakter af forhold, der normalt henregnes til samarbejdsvanskeligheder, ligesom der er elementer i indstillingerne, der isoleret set har karakter af uegnethed”. De begrundelser, som ministeriet lægger til grund for fyringsindstillingen, er: den lave kirkegang, den manglende kontakt mellem præst og kirkegængere, konflikten med skolen, at problemet skulle gå længere bagud og konflikten med de ansatte og menighedsrådene. Man har dog ikke fundet “væsentlige elementer af tjenesteforseelser”. Mette Villads Christensen skal senest i morgen 20. oktober indgive et høringssvar, hvor hun svarer på begrundelserne for fyringsindstillingen. Først derefter vil der blive taget stilling til fyringen. Fastholdes den, kan præsten få prøvet sagen ved domstolene.