Fodbold

Baglår driller stadig Due

AaB-kanten måtte stoppe torsdagens superligatræning før tid.

Anders Due bakker op om valget af Christian Eriksen som årets spiller. Foto: Scanpix

Anders Due bakker op om valget af Christian Eriksen som årets spiller. Foto: Scanpix

Venstrekanten Anders Due gik glip af AaB's seneste superligakamp (1-1 i Silkeborg i lørdags) på grund af en mindre forstrækning i baglåret. Allerede dagen derpå var Due dog tilbage på træningbanen, men han er fortsat ikke sluppet helt af med skaden. Ved torsdagens træning, hvor der blev spillet 11 mod 10, mærkede Anders Due, at baglåret igen strammede til, og han gik derfor ud af træningen før tid. Til AaB og Dues held er der dog fortsat ni dage til den næste superligakamp, hvor holdet gæster FC Nordsjælland.