Hestesport

Baglandet bakker op

Lærke Larsen blander sig igen med eliten inden for dansk ridesport - men hun har ikke nået toppen alene

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ca­lyp­so Sun hed­der hes­ten, som Lær­ke Lar­sen for ny­lig vandt dan­marks­mes­ter­ska­bet på. Det er også ham, der har ka­pa­ci­te­ten til at kla­re EM og mås­ke OL de næs­te år. Foto: Tor­ben Hansen

Den 24. september skinnede solen over Guldbæk ved Svenstrup. 28-årige Lærke Larsen sad på sin rødglinsende hest, Calypso Sun. Sammen havde de netop gennemlevet tre dages hård konkurrence. Og vundet danmarksmesterskabet i military for seniorer. Medaljen glimtede i solen, og følelsen i Lærkes mave var god. Med sin far og træner, berider Finn Larsen ved sin side, var hun tilbage, hvor hun befinder sig bedst. Det er seks år siden, hun sidst vandt DM. Fire år i træk var hun ubesejret på sin hjemmeavlede superhoppe Bad Bally. Men så blev der stille omkring Lærke Larsen. Bed Bally var blevet for gammel, og Lærke havde ikke en afløser klar. Økonomien var ikke til at købe en ny tophest, så hun måtte i gang med at træne unge heste op til at kunne klare strabadserne. I dag har hun afløseren. Og flere er på vej. Far finansierer Det er Lærkes egen fortjeneste, at hun igen kan blande sig med eliten. Hendes talent, beslutsomhed og gejst har banet vejen. Men hun har ikke nået toppen alene. Kæresten i København støtter hende. Han er ikke selv interesseret i ridesport og tager den tid, han kan få sammen med hende under stævner og mellem træningen i weekenderne. Hendes mor og tre søskende rider heller ikke, men bakker hende op og prøver at forstå. Og så er der hendes far, som har trænet hende gennem alle årene og hjalp hende i gang med sporten. - Han er altid med og har altid været det. Han har både styret og finansieret det, og nu har han stedet, hvor jeg har mine heste, forklarer hun. Stedet er Klithuse Militaryklub, som hendes far driver i Brovst. Tidligere trænede Lærke i Fristrup Rideklub, men efter nogle uoverensstemmelser flyttede hun, hendes far og en del andre militaryryttere sidste år træningen ud på den ejendom på Klithusevej, hvor Lærke er vokset op. Har samme drivkraft Forholdet mellem far og datter er tæt. De kender hinanden ud og ind. Når hun er til store stævner i ud- og indland, er han altid ved hendes side. - Det er min fars skyld, at jeg er her i dag. Han har lært mig alt det, jeg skal vide. Det er på grund af ham, at tingene lykkes, fastslår hun. At blive trænet af sin far er dog ikke helt ukompliceret. Lærke føler nogle gange, at han har en kortere lunte over for hende, end over for de andre ryttere. Trods familieskabet er de meget forskellige. - Det er måske også aldersbetinget og meget mere en udfordring, vi har lige nu, end vi har haft tidligere. Nu har jeg en alder, hvor jeg måske gerne vil være mere selvstændig. Jeg vil gerne have, at vi laver nogle planer og struktur, hvor min far måske vil noget andet, forklarer hun. Deres drivkraft, hestene og sporten, har de tilfælles. Nogle gange kommer den bare til udtryk på forskellige måder. Det er den forståelse og det kompromis, de skal indgå for at få hverdagen til at fungere. På trods af diskussionerne er samarbejdet nemlig ideelt, mener Lærke. - Han kender mig jo lige nøjagtigt. Han ved lige, hvilke knapper han skal trykke på for at få mig til at præstere det, jeg skal præstere. En del af det at nå toppen er også, at man på konkurrencedagen har den sparringspartner og får det modspil, som gør, at man kan det, man skal, siger hun. Ingen jalousi Lærke er meget mere sammen med sin far, end hendes søskende er. De sidste mange år, har hun været hans daglige fokus, i hvert fald i forhold til sporten. Det har givet hende et andet forhold til ham, end hendes søskende har. Sammen har de været der, hvor alt eller ingenting lykkes. De kender hinanden så godt, at de præcis ved, hvilket følelsesregister den anden gennemgår. - Jeg tror da helt sikkert, at sporten har knyttet os tættere sammen. Vi har jo nogle oplevelser, som vi føler det samme for, fordi vi brænder for det samme. Og som er svære at fortælle og videregive til andre, fordi de ikke brænder for det på samme måde. Min familie støtter mig i alt, fejrer det sammen med mig, når det går godt og prøver at forstå det, så godt de kan. Men helt forstå det kan de ikke. Alligevel har Lærke ikke oplevet jalousi fra sine søskende. Heller ikke selvom der nogle gange er blevet investeret i Lærke, hestene og sporten, uden at de har fået noget. Hun er ikke i tvivl om, at hendes søskende er der for hende, hvis hun mangler penge eller får problemer. Plan F Lærke og hendes fars altoverskyggende interesse kræver tålmodighed fra resten af baglandet. - Når der skal holdes fødselsdage i familien, er det altid med en plan B eller C i baghånden. Nogle gange er det så endt med plan F, forklarer hun. Lærkes mor har accepteret, at hver fem-krone skal vendes i lommen, og at alle penge går til hestene. Hendes søskende har måttet sande, at hun og deres far har noget sammen, som de altid vil være udenfor. Og kæresten har set i øjnene, at Lærke ikke kan flytte til Sjælland, hvor han arbejder. Det vil simpelthen blive for dyrt at opstalde og træne de fem konkurrenceheste, hun rider hver dag. Alligevel er det med deres velsignelse, at hun går efter både DM og EM-medaljer i 2007 og satser på OL i 2008.