Bagmand dømt på grundlag af politiets aflytning

20-årig universitetsstuderende fik 18 måneders fængsel

FREDERIKSHAVN:Frygten for at blive udsat for hævn har afholdt de fleste af de sigtede i den store amfetaminsag i Frederikshavn fra at afsløre hvem, de har købt stoffer af. Derfor er politiets telefonaflytninger af inderkredsen blevet anklagemyndighedens tungeste bevis i de retssager, som nu kører i retten i Frederikshavn. I går sad den 20-årige Martin Kramme og en 19-årig kammerat sammen på anklagebænken. De blev begge fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens hårde narkoparagraf, men kun Kramme fik udmålt sin straf. Den kom til at lyde på halvandet års ubetinget fængsel. De to dømte har været venner siden drengeårene, og i går blev Kramme fundet skyldig i at have solgt mindst 500 gram amfetamin og kammeraten for at have knyttet kontakt mellem køber sælger og for at have opkræve narkogæld. Ung mand på vej Martin Kramme er universitetsstuderende og fitnessinstruktør i fritiden. Det går godt med studierne, fortalte han selv i retten. Han er veltrænet og velformuleret og bor i lejlighed med sin kæreste. Han er hidtil ustraffet og har været helt ukendt af politiet. Han er på mange måder indbegrebet af en velfungerende ung mand. Han har haft en stabil opvækst med søskende hos begge forældre. Han har selv kun brugt amfetamin ved særlige lejligheder som fester og lignende. Netop det forhold hæftede dommer Mogens Pedersen sig ved i begrundelsen for domsmandsrettens udmåling af en ubetinget straf. - Vi har lagt vægt på, at du ikke selv er narkoman. Så er det ualmindeligt usympatisk at tjene penge på at sælge narkotika til andre. Kramme nægtede hårdnakket at havde haft med amfetaminsalg at gøre - trods overvældende indicier i politiets aflytninger af hans og andres telefoner. Men anklagemyndighedens materiale peger på ham som en af bagmændene i amfetaminringen i Frederikshavn. Sporene slettet Efterforskningen tegner også billedet af en bagmand, der har været god til at skjule sig bag andre. Hans direkte kontakt med den køber, der aftog de 500 gram amfetamin, som sagen drejede sig om, var minimal. Det var den medtiltalte kammerat, der opkrævede betalingen og fremsatte trusler mod skyldneren. Det var heller ikke Kramme, men den medtiltaltes navn, som stod i det regnskab, som politiet fandt på skyldnerens computer. Der blev ikke fundet amfetamin hos Kramme, og politiets tjek af hans bankkonto og computer gav heller ikke noget. Under afhøringerne hos politiet nævnte den medtiltalte ikke Krammes navn. I retten var det tydeligt, at den medtiltalte stadig havde det dårligt med at udpege barndomsvennen som dén, han havde forsøgt at kradse et stort beløb, formentlig omkring 50.000 kr. ind for hos en anden af sagens hovedpersoner, Jonathan Cohen Wolff, der også er dømt i sagen. Men den medtiltalte erkendte, at han havde ført Jonathan Wolff og Martin Kramme sammen, og at anledningen var, at Jonathan Wolff havde brug for en ny leverandør af amfetamin. Den medtiltalte bekræftede også, at han bagefter havde opkrævet penge af Jonathan Wolff, men hævdede, at han ikke vidste, hvad gælden vedrørte. Forklaringen blev fremsat tøvende og modvilligt, og den medtiltalte så ikke en eneste gang under afhøringen direkte på Martin Kramme. Den tredje mand Kramme havde en helt anden en forklaring på, hvorfor den medtiltalte barndomskammerat havde udpeget ham som amfetaminbagmand. - Han vil prøve selv at få en lavere straf. Det ville jeg også have gjort i den situation. i virkeligheden skylder han selv pengene til en helt anden, sagde Kramme, mens barndomsvennen kiggede måbende. Kramme mente at kende navnet på den mystiske X, som havde penge til gode, men sagde, at han ikke turde nævne det i retten af frygt for repressalier. At frygt har spillet en stor rolle i de indbyrdes relationer i amfetaminringen fremgik klart af flere de udskrifter af telefonsamtaler, som anklageren, politiifuldmægtig Margrete Sanning, læste op fra. Under samtalerne er der blevet talt truende om en kreditor, som var ved at blive "sindssyg" over at udebleven betaling, og en skyldner talte desperat om muligheden af at skyde kreditoren som sidste udvej. Martin Kramme ankede sin dom til landsretten. Den medtiltalte fik af dommer Mogens Pedersen at vide, at der vil gå nogen tid, før hans dom bliver udmålt, fordi retten først vil se en personundersøgelse fra Kriminalforsorgen.