Erhverv

Bagmandspolitiet: Ressourcehensyn bag tiltalefrafald

Sagen mod direktørnetværket er ifølge politiet den vigtige sag

Arkivfoto

Arkivfoto

FJERRITSLEV:Det er ressourcehensyn, der har fået anklagemyndigheden til at opgive tiltalen mod syv tidligere ansatte i ebh bank i Dexia-sagen.

- Vi mener, at der er basis for at føre en straffesag mod nogle af de sigtede i Dexia-sagen, men set i forhold til den straf, som der i givet fald er udsigt til, så giver vi af ressourcemæssige årsager et tiltalefrafald, siger vicestatsadvokat Per Fiig fra Bagmandspolitiet.

For anklagemyndigheden er den store ebh-sag sag ifølge Per Fiig sagen mod det såkaldte direktørnetværk, som er blevet anket til Vestre Landsret.

- I byretten nedlagde vi her påstand om op til fire års ubetinget fængsel. Selv om de tidligere sigtede var blevet dømt i Dexia-sagen også, så havde de ikke fået nogen ekstra straf, hvis de var blevet dømt i begge sager, mener han.

Per Fiig forventer, at ankesagen bliver gennemført ved landsretten.

- Men det er selvfølgelig op til retten at afgøre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst