Bagterp jubler over to nye elitenavne

Bagterp 1. oktober 2003 06:00
HJØRRING: Bagterp IF's fremgangsrige badmintonafdeling markerer sig fortsat som et af landets bedste talentfabrikker for fremtidige fjerartister i den sport, der har så stolte traditioner i Danmark. Sæsonen er således knap gået i gang, før klubben kan bryste sig af at råde over to unge elitespillere i U13-årgangen. Allerede efter de to første mesterrækkestævner i denne sæson har Sara Bønløkke Simonsen og Regine Hammerholt Jensen tjent så mange point på deres kunnen med ketsjeren, at de nu kan stille op i eliterækken for U13-spillere. Dermed råder klubben nu over fem elitespillere - tre i U15-årgangen og altså de to unge pigetalenter i U13-årgangen. Bagterp IF indledte i fjor et samarbejde med Bindslev/Tversted IF med den klare målsætning at skabe et miljø for elitebadminton i det nordvestlige Vendsyssel, og allerede nu ser det ud til, at satsningen bærer frugt. De to klubber har i denne sæson et U13-mandskab med på højeste niveau i holdturneringen, og det er aldrig tidligere set eller sket i Vendsyssel.OM
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...