Bakke baglæns tilbage

DOBBELTKONFEKT:Hvis konfekt er godt (og det er det, hvis man ellers har en sød tand) - så må dobbeltkonfekt være dobbelt så godt. Sådan må mange danskere tænke. I hvert fald ubevidst. For er der noget, det danske sprog bugner med, så er det dobbeltkonfekt. Med et finere ord kaldes den slags "pleonasme" (af det græske "pleonasmas", som betyder overflod), og det dækker en ordforbindelse, hvoraf et eller flere ord logisk set er overflødige. Når man først får ørerne op for dobbeltkonfekt, så er den pludselig alle vegne. Vi kan lægge ud i den banale og måske lidt barnlige ende med "en sort neger", for i sig selv kommer "neger" af det spanske eller portugisiske negro (og niger på latin), og det betyder sort. En sort neger er med andre ord en sort sort. Så kan det da vist ikke blive sortere?! Mon ikke også en og anden kan nikke genkendende til vendingen "at bakke baglæns". Der skal såmænd nok være dem, der har hørt et tilfælde af en rask gang tredobbelt konfekt: at bakke baglæns tilbage. Nogle fabler om en rund cirkel (findes der andet?), andre om en gratis gave - netop dette udtryk optræder jævnligt i annoncer, hvor gaver endda kan være helt gratis! Hvorfor kalde det en omforandring, når forandring er nok? Strengt taget findes der vel egentlig heller ikke arbejdskolleger, men "bare" kolleger, for det er jo sådan nogen, man arbejder sammen med? Mange siger også "begge to", hvor "begge" er rigeligt: "Begge skal begynde i skole til sommer", men af en eller anden grund ligger det bedre i munden hos mange at sige "De skal begge to begynde i skole til sommer". En kollega har også (nærmest hver uge) mindet om, at det ikke hedder august måned, men slet og ret august, for august er en måned, og som han plejer at tilføje (hver gang): "Du siger jo heller ikke tirsdag ugedag?". Hertil kommer alle de sætningskonstruktioner, der rummer dobbeltkonfekt, for eksempel "han plejer normalt at være her ved nitiden". Nogle siger også: "Han er tilbage igen ved nitiden", hvor "tilbage" er rigeligt. For slet ikke at tale om fortalelsen "Det må vi se på senere" (hvornår skal vi ellers se på det; det kan da ikke være før?). "Det må vi lige vende tilbage igen senere" - så kan det da vist ikke blive værre? Det bliver også stadig mere almindeligt at proppe "selv om" og "alligevel" ind i den samme konstruktion: "Selv om han egentlig ikke gider, er han alligevel taget til stranden". Endelig er nogle også meget opmærksomme på at undgå "men" og "til gengæld" i samme sætning, fordi de giver udtryk for det samme: "Han bliver hjemme i år, men skal til gengæld til USA næste sommer". Og er det i øvrigt ikke inderligt overflødigt at kalde et offentligt fortæringssted for "spiserestaurant" - hvad i alverden skulle der ellers foregå der? Som nævnt: Bliver man først opmærksom på dobbeltkonfekt, er den overalt.