Basketball

Bakken udspiller københavnere og tager 11. pokaltitel

Med en suveræn sejr på 100-67 over Wolfpack er Bakken Bears for 11. gang pokalmester i basketball.

Jeffrey Diouf fra Bakken Bears smider bolden i kurven i lørdagens pokalfinale i basketball. Foto: Scanpix/Michael Drost-hansen

Jeffrey Diouf fra Bakken Bears smider bolden i kurven i lørdagens pokalfinale i basketball. Foto: Scanpix/Michael Drost-hansen

Basketballherrerne fra Bakken Bears kan igen kalde sig danske pokalmestre.

Lørdag vandt Aarhus-holdet for 11. gang pokaltitlen, og det skete i helt suveræn stil.

Ved et finalestævne i Horsens slog Bakken Bears finalemodstanderen Wolfpack fra København med 100-67.

De aarhusianske storfavoritter styrede slaget mod basketligaens nummer syv fra første fløjt, og midtvejs havde Bakken-spillerne bragt sig foran med 51-35.

Selv om Wolfpack kom tættere på i indledningen af tredje periode, så endte de senere pokalvindere alligevel med at trække fra, så stillingen var 79-56 før fjerde og sidste periode.

Hos kvinderne vandt Hørsholm pokaltitlen med en sejr på 71-64 over Sisu, der ellers var foran med 20-11 efter første periode. Sisu stillede op i Horsens som forsvarende mester.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst