EMNER

Bakker de vrede entreprenører op

Endnu en entreprenør blander sig i debatten

Vi herude i Voerså følger interesseret med i pressen vedrørende vrede entreprenører. Hvad skal der til, før vi entreprenører i udkanten af kommunen også bliver inviteret med? Før kommunesammenlægningen fik vi mange entreprenørarbejder i Voerså. Selvfølgelig også nogle arbejder i udbudt licitation. I 2007/2008 udstykkede vi tre grunde i byen. Vi kontaktede kommunen med hensyn til byggemodning og gjorde opmærksom på, at vi gerne ville give en pris på kloakarbejdet og henviste til, at vi havde udført en del arbejde for Sæby Kommune. Kommunen meddelte os, at kloakarbejdet blev udført af kommunens egen entreprenørafdeling. Stor var derfor vores forundring da et privat entreprenørfirma fra Sæby kom og udførte arbejdet. Vi ville gerne selv have deltaget, da vi efterfølgende skulle lave vej med mere. Vi bor på hjørnet af Rødtungevej, hvor der er et rensningsanlæg, som kommunen besøger dagligt. De sidste to år med hårde vintre har det været nødvendigt at rydde sne næsten dagligt. Vi ser med forundring, at der ankommer en rendegraver fra Frederikshavn og rydder vejen. Vi har en rendegraver, som holder 50 meter fra Rødtungevej! Vi rydder i forvejen Ternevej uden omkostninger for kommunen, så vi kan komme på arbejde. Vi støtter op omkring de vrede entreprenører.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst