Bakterie-jagt: Læger afslører synderne i din mad

Når vi bliver ramt af nye fødevaresygdomme, går den vilde jagt i gang for at opklare, hvor bakterierne kommer fra. To forskere røber her, hvilke metoder de bruger til at afsløre synderne

Frosne hindbær er blandt synderne, når der kommer til bakterier i maden. Colourbox

Frosne hindbær er blandt synderne, når der kommer til bakterier i maden. Colourbox

DANMARK:Polske hindbær, der giver dårlig mave, eller en rullepølse, der tager livet af plejehjemsbeboere. Der dukker jævnligt eksempler på fødevarebårne sygdomme op, men hvordan finder man egentlig frem til de skyldige madvarer?

- Det minder om detektivarbejde. Nogle mennesker er blevet smittet, men man aner ikke hvem eller hvad, der har smittet dem. Der dukker spor og ledetråde op, som det handler om at følge, mens de er varme. Den eneste forskel er i virkeligheden, at ’forbryderen’ er usynlig for det blotte øje, fortæller Kåre Mølbak, som er overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, SSI til Videnskab.dk.

For at forklare, hvordan opklaringen foregår, har Kåre Mølbak taget et eksempel frem fra gemmeren, hvor forbryderen viste sig at være en lille, aflang tomat.

Sagen begyndte en sen fredag eftermiddag i september 2011, hvor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut så småt var ved at gøre klar til at holde weekend. Men pludselig fik han en ubehagelig melding. Der var kommet prøver fra laboratoriet, som viste, at der var fundet tre tilfælde af en meget sjælden salmonella-bakterie.

Det fik Kåre Mølbak og hans kolleger til at undersøge, om der var meldt andre lignende sygdomstilfælde i Danmark. Efterhånden kom antallet af smittede op på 43 personer spredt ud over hele landet fra Hjørring til København. Desuden fik de meldinger om tilfælde i Tyskland, Østrig og Italien.

Hvordan påvirker bakterier i tarmen din personlighed og sundhed?

Da Kåre Mølbak og hans kolleger havde kortlagt smitteudbruddets omfang, gik de i gang med den del af opklaringen, som de kalder hypotese-genererende interviews. Det går ud på, gennem samtale med de smittede, at finde ud af, hvordan de syge mennesker er blevet ramt af bakterien. Har de smittede mennesker rejst det samme sted, været på den samme festival eller spist de samme fødevarer?

I sagen fra 2011 var det ikke tilfældet. Og dog – supermarkedet Rema 1000 blev nævnt i flere af samtalerne.

Og netop det faktum, at de smittede mennesker var spredt ud over hele Danmark, sandsynliggjorde, at forbryderen skulle findes blandt madvarer.

- Især i aldersgruppen 21-30 år var det kun kvinder, der var blevet smittet. Noget kunne altså tyde på, at vi skulle finde gerningsmanden på grøntsagshylden. Normalt ville vores hovedmistænkte ellers være kylling, æg, svin eller oksekød, fortæller Kåre Mølbak og hentyder til, at kvinder har tendens til at spise flere grøntsager end mænd.

Afføring fra dyr er årsag til giftige agurker

Med den teori i hånden blev de smittede personers indkøb nu kortlagt. Og her var moderne teknologi utrolig nyttigt. Med Rema 1000’s hjælp, dankort-numre og udskrifter fra netbanken, blev indkøbene sporet.

Sygdomsdetektiverne kunne på den måde finde ud af, hvor patienterne havde handlet, hvornår de havde handlet og ikke mindst, hvad de havde købt. Og på dette tidspunkt i efterforskningen opdagede de, at næsten alle af de smittede havde købt de samme italiensk-producerede små, aflange tomater i Rema 1000.

Men Kåre Mølbak og hans med-detektiver kunne ikke finde spor af den sjældne salmonella-type i tomaterne. Derfor lavede de en såkaldt case-kontrol undersøgelse. Det betyder, at de udvalgte raske mennesker og spurgte ind til deres tomatspisevaner og sammenlignede svarene med de syges svar. På den baggrund kunne de konkludere, at det var tomaterne, der var smittekilden.

Ny sjælden salmonella opdaget i tomater

- Det sker tit, at man ikke kan finde bakterien i de fødevarer, man mistænker. Folk kan have smidt maden ud, eller som i dette tilfælde, hvor alle de ’skyldige’ tomater var solgt og spist op. Andre gange er der bare så få bakterier, at det er som at lede efter en nål i en høstak, forklarer Kåre Mølbak.

Summen af beviser var dog i dette tilfælde nok til, at Kåre Mølbak og hans kolleger kunne konkludere, at gerningsmanden var den lille, aflange tomat fra Italien.

Mad og bakterier styrer valg af partner

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.