Bakterier er i stødet

Bakterier i spildevand har talrige nyttige egenskaber

Kombinationen af bakterier og spildevand byder på utallige muligheder, siger professor Per Halkjær Nielsen, AAU. Arkivfoto: Lars Pauli

Kombinationen af bakterier og spildevand byder på utallige muligheder, siger professor Per Halkjær Nielsen, AAU. Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG:Deltagerne kigger ind i en ny, fager verden, når konferencen ASPD 5 fra søndag til onsdag indtager Aalborg Kongres & Kultur Center. En verden, hvor bakterier fremstiller strøm og plastik ud fra spildevand, og hvor andre grupper af bakterier gør det muligt at genbruge fosfor fra spildevandet. Bag konferencen med det lidt kryptiske navn står en gruppe under IWA (den internationale vandsammenslutning), nemlig den gruppe, der beskæftiger sig med bakterier i spildevand. Et centralt medlem af den gruppe er professor Per Halkjær Nielsen, Aalborg Universitet, og det var også ham, der trak konferencen til Aalborg. De mange nye muligheder for at bruge spildevand udspringer af gruppens oprindelige arbejde: - Det begyndte med et meget konkret problem. For 20 år siden havde man svært ved at styre renseanlæg, for man kunne ikke identificere de bakterier, der skulle gøre arbejdet. Derfor har vi og mange andre forsket i at identificere de grupper af bakterier, der er interessante, forklarer Per Halkjær Nielsen. I et renseanlæg lever normalt flere tusinde forskellige arter bakterier, men kun et fåtal - måske 20 - er interessante. Kunsten består i at identificere dem, og derpå få dem til at fungere effektivt. - I dag kigger vi på det i et meget bredere perspektiv. Bakterier i spildevandet kan være med til at løse mange miljø- og energiproblemer. For eksempel kan man lave strøm ud af processen, når bakterier spiser affald. Det handler om at finde de rigtige fællesskaber af bakterier, det rigtige foder til dem og så videre. Det kan bruges til at skaffe strøm øde steder, men jeg tror nu ikke, at det løser verdens energiproblemer, siger Per Halkjær Nielsen. At lave såkaldt bioplastik har den store fordel, at det nedbrydes i naturen i løbet af nogle få måneder. Det findes allerede, men det er stadig dyrt at fremstille. Per Halkjær Nielsen peger på genbrug af fosfor som et vigtigt felt: - Verdens samlede lagre af fosfor rækker kun 100 år frem. Derfor vil vi snart opleve krav om genbrug - og vi har fundet en gruppe af bakterier, der kan oplagre fosfor. Nu forsøger vi at aflure deres hemmelighed, så fosfor i spildevandet kan genindvindes, siger Per Halkjær Nielsen. Arbejdet med at identificere alle bakterier og deres egenskaber vil tage mange årtier. Ud af flere millioner forskellige er blot 5-6000 endeligt fastlagt, Kongressen i Aalborg samler knap 200 deltagere fra en snes lande.