Bakterier kan måske kurere

Nyt forsøg på Regionshospital Nordjylland skal fastslå bakteriers betydning for en række blæresygdomme

Afdelingslæge og urogynækolog Louise Arenholt står i spidsen for et nyt forskningsprojekt om bakterier i underlivet.Foto: Hans Ravn
Sygehuse 14. september 2017 06:00 - Opdateret 14. september 2017 07:39

HJØRRING: Regionshospital Nordjylland skal bruge 100 frivillige kvinder, som skal være med i et nyt banebrydende forskningsprojekt, som skal bringe hele sundhedsverdenen tættere på at forstå sammenhængen mellem en række kendte blæresygdomme og de bakterier, der findes i kvinders blære, skede og tarm.

- Man har igennem mange år troet at urinen og dermed urinblæren var steril. Med nye laboratorie-teknikker har man fundet ud af, at dette ikke er tilfældet - urinen er fyldt med en masse gode bakterier, der formentlig beskytter blæren mod for eksempel blærebetændelse, urin-inkontinens mm. Mange af disse blære-sygdomme ses hyppigere hos kvinder efter overgangsalderen. Med dette projekt vil vi derfor beskrive de normale bakterier i blæren hos kvinder før og efter overgangsalderen, fortæller afdelingslæge og PhD-studerende Louise Arenholt.

Hun står i spidsen for det nye forskningsprojekt, som ventes afsluttet i sommeren 2018.

Forsømt kvindesygdomme

For Louise Arenholt er det hjerteblod, at sikre ny viden om en række meget kendte og udbredte kvinde-sygdomme.

- Kvindesygdomme som f.eks. inkontinens er et stort tabu - og det er også et forsømt felt inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Men det har meget store konsekvenser for rigtig mange mennesker, med blandt andet påvirkning af livskvaliteten. Med dette projekt vil vi afdække en lille brik af det store puslespil der omhandler forståelsen af blæresygdomme og forhåbentlig kunne finde bedre behandlinger, siger Hjørring-lægen.

Det vurderes at 20 procent af alle kvinder mindst én gang om ugen har problemer med at nå på toilettet i tide, og 75 procent af disse kvinder søger aldrig læge til at komme problemet til livs.

Hvis man vil være en del af forskningsprojektet, så kan man gå ind på Regionhospitalet Nordjyllands hjemmeside, hvor man kan læse mere og tilmelde sig forsøget.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...