Balance mellem frihed og pligter

Formand for skolebestyrelsen på Hobro Søndre Skole, Henrik Sønderholm, synes det er vigtigt, at skolebørn lærer balancen mellem frihed og pligter.

- Når vi holder ferie, har vi fri, og når vi er på arbejde, arbejder vi. Man kan ikke bare blive væk, fordi man har lyst. Hvis børnene får indprentet det, er det en god forberedelse til deres videre færd i livet, siger Henrik Sønderholm. Han har to drenge på 9 og 14 år, og han og hans hustru har altid lagt deres vinterferie i uge 7 og holdt sommerferie i overensstemmelse med skolens ferieplan. Den ældste søn spiller meget badminton, og om sommeren har han været af sted på træningslejr. - Det har været udslagsgivende for, at han fik lov at komme med, at det fandt sted i skolernes sommerferie, fortæller Henrik Sønderholm. Han finder, at det også af hensyn til det sociale liv og fællesskabet i klassen er vigtigt, at man som forældre bakker op om, at ferie foregår inden for de rammer, der er afstukket.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk