EMNER

Balancegang for alle

Våbeninspektørernes foreløbige rapport i dag får stor betydning også for det europæisk/amerikanske forhold

AALBORG:Krigsretorikken er simpel nok, men Irak-krisen har mange underliggende lag, og når våbeninspektørerne i dag afleverer deres foreløbige rapport, kan de ikke bare få stor indflydelse på om/hvornår et angreb kommer. De får også stor indflydelse på forholdet mellem Europa og USA. Ikke mindst efter at såvel Frankrig som Tyskland, der begge sidder i FN's sikkerhedsråd, har gjort sig til talsnationer for at slå koldt vand i blodet, inden man starter en eventuel krig. - De to lande har jo sagt, at de mener at der skal et nyt FN-mandat til, så hvis ikke våbeninspektørernes rapport viser, at der er overbevisende anledning til at skride ind på grundlag af den nuværende FN resolution, så må de sige fra. Og så risikerer man en amerikansk enegang. Amerikanerne vil ikke risikere et nederlag i FN, siger professor Ulf Hedetoft fra Aalborg Universitet, som i mange år har studeret Europæisk/Amerikanske relationer og om kort tid udsender bogen "The Global Turn" (Den globale vending) om globalisering om amerikanske og europæiske roller i den nye verdensorden. Og netop den verdensorden gør, at alle parter balancerer på en knivsæg i denne sag. For amerikanerne gælder det om at skabe bred opbakning til indgriben i Irak ved at skabe en legitimitet af, at der er en reel trussel fra Saddam Hussein, og at det ikke bare er amerikanske interesser i f.eks. olie, man forsvarer. Omvendt skal europæerne både holde sig gode venner med den store allierede, samtidig med at man skal fastholde sin ret til at vurdere, hvad man vil være med til. - Og f.eks. i Tyskland har man jo siden Anden Verdenskrig arbejdet hen mod en pacifistisk identitet, hvor man ikke vil gribe til militær magt før alle muligheder er udtømt. Samtidig er der en kolossal modstand i befolkningen i både Tyskland og Frankrig, og det kan Chirac og Schröder ikke sidde overhørigt, siger Ulf Hedetoft. Og selvom man på den anden side har Storbritannien, der pr. tradition bakker 100 % op om USA, kan situationen ikke undgå at spille ind på det overordnede forhold mellem USA og EU. Sidder i en skruestik Blandt andet fordi de mindre lande, som f.eks. Danmark kan være tvunget til at følge den tysk/franske indstilling. - Man kan godt sige, at Danmark kan blive tvunget til at vælge mellem at blive uvenner med USA eller med Tyskland og Frankrig. Men da de sidstnævnte er motorerne i EU, vil det være meget svært at gå imod dem, siger Ulf Hedetoft, som mener, at den danske regering sidder i en skruestik, som er svær at komme ud af. - Regeringen har jo sagt, at den mener, der skal et FN-mandat til, men spørgsmålet er så, om man mener, at det nuværende er nok eller der skal et nyt til, siger Ulf Hedetoft. Mandat eller ej, så har han svært ved at forestille sig, at man kan undgå en krig i Irak. Og hele afgørelsen bliver sandsynligvis udskudt nogle uger endnu. Dels tyder de seneste signaler på, at mange er klar til at give våbeninspektørerne lidt længere tid, og dels vil det tage endnu et par uger, før de amerikanske og britiske tropper er helt på plads i Mellemøsten. I mellemtiden forsøger amerikanerne så at sikre sig loyale allierede over hele verden. Ikke mindst i det gamle Østeuropa, hvor man ser betydeligt mindre kritisk på de amerikanske meldinger end i Vesteuropa. - Og det er jo naturligt nok, De lande, der lige er kommet med i NATO, eller som er på vej til det, vil jo nødigt se, at organisationen bare udvikler sig til en tom skal, siger Ulf Hedetoft. Og imens kan de "gamle" lande så fortsætte deres diskussioner, som uden tvivl vil få stærk indflydelse på den næste regeringskonference i EU og diskussionen om en fælles udenrigspolitik og forsvarspolitik. Se også Udland side 9