Ballade-Bendtner igen, igen

Dansk fodbolds enfant terrible Nicklas Bendtner har dummet sig igen.

Nicklas Bendtner er imponeret over Lionel Messi. 
Foto: Scanpix

Nicklas Bendtner er imponeret over Lionel Messi. Foto: Scanpix

I går var han indkaldt i retten i England for at have kørt 170 km/t i sin Porsche på en strækning i England, hvor man kun må køre 110 km/t. Nicklas Bendtner udeblev dog fra retsmødet og sendte sin advokat i stedet, og det blev dommeren så utilfreds med, at Bendtner nu bliver indkaldt senere på året. Stuntet koster efter alt at dømme Bendtner kørekortet. Allerede i dag skal Nicklas Bendtner i retten igen. Sammen med holdkammeraten Lee Cattermole skal angriberen forklare dommeren, hvorfor de udøvede hærværk på adskillige biler i Newcastle. Bendtners PR-mand Jesper Lynghus har altså travlt. Han forklarer Bendtners vanvidskørsel i Porschen med, at landsholdsspilleren havde travlt, fordi han skulle nå hjem til sin kærestes fødselsdag. Nicklas Bendtners seneste år har også budt på et slagsmål med en hotelgæst i landsholdslejren i Helsingør samt en episode, hvor han stod og grinede, mens der blev holdt et minuts mindeseance for den afdøde walisiske landsholdsmanager Gary Speed.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden