Frederikshavn

Ballade på Ritz

Tre unge frederikshavnere i 17-18 årsalderen måtte tilbringe natten i detentionen efter et større slagsmål på restaurant Ritz i Havnegade. Politiet blev tilkaldt lidt efter kl. 2 natten til lørdag og anholdt de tre unge, der alle får en bøde på 600 kr. for overtrædelse af restaurationsloven. Forældrene blev underrettet og de tre unge, der alle var stærkt berusede, blev løsladt lørdag middag.