Skagen

Balladen om Skagens Jomfru Ane Gade

Ny restauratør har skabt fest og farver - og klager fra naboerne på Havnevej

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Onsdag stoppede vi - som de eneste på Havnevej - med livemusik til midnat. Alligevel var det os, politiet kom og kontrollerede, siger Simon Møller, der bestyrer The Old Irish Pub på Havnevej i Skagen. Genboerne på den modsatte side har flere gange klaget over larmen fra den irske pub på Skagens ”Jomfru Ane Gade”.

SKAGEN:- Reglerne må være ens for alle. Jeg vil ikke gå og pege fingre af de andre restauratører, men vi deltager gerne i et møde om, hvordan vi kan koordinere livemusikken næste sommer, så det for eksempel er de samme 10 dage, vi spiller livemusik i Skagen.

Det siger Simon Møller, bestyrer af The Old Irish Pub på Havnevej i Skagen.

Han har lige siden pub’en åbnede sidst i april været udsat for hård kritik fra naboer og genboer og andre, der klager over støjniveauet, men Simon Møller fastholder, at den irske pub overholder alle regler i kommunens restaurationsforskrift.

Musikanlæg plomberet

- Vores musikanlæg er plomberet, så det kan ikke spille højere end de 65 dB, vi må spille. Desuden har vi på kommunens anbefaling lavet en lydsluse ved hovedindgangen, og så har vi søgt om 10 dispensationer til livemusik udendørs efter klokken 18. Det er blandt andet fire gange her i uge 29 samt 29. og 30. juli, og så har vi opbrugt vores kvote for i år, siger Simon Møller.

Et hængeparti er overdækningen af gårdhaven ved pub’en i Havnegade. Den er sat op uden tilladelse, men ejeren har nu søgt om lovliggørelse.

Overdækning uden tilladelse

Overdækningen er bygget så taget kan rulles ud efter behov og vejrliget, og teltdugen er forsynet med justerbart lys på undersiden.

- Det holder også på varmen fra de syv varmelamper, så folk kan sidde ude om aftenen, forklarer Simon Møller.

Kommunen behandler for øjeblikket sagen om eventuel lovliggørelse.

- Den sag går sin gang med de frister, der nu engang er. Det følger de demokratiske spilleregler, og det er trods alt bedre end for eksempel i Tyrkiet, hvor man kan fyre dommere og politiske modstandere efter forgodtbefindende. Herhjemme skal alle følge de demokratiske spilleregler - også selv om det ikke er ens venner, siger udvalgsformand i Frederikshavn Kommune, Anders Brandt Sørensen (S).

For egen regning tilføjer han, at han har svært ved at se, at overdækningen kan lovliggøres:

- Det ser voldsomt ud og har karakter af en udendørs koncertplads og det følger efter min mening ikke lokalplanens bestemmelser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst