Ballet i Kilden

Alle sejl er sat når Den kongelige Ballet tirsdag aften optræder på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde.

Kristoffer Sakurai og Silja Schandorff er blandt danserne i Kilden i aften. PR-foto: Henrik Stenberg

Kristoffer Sakurai og Silja Schandorff er blandt danserne i Kilden i aften. PR-foto: Henrik Stenberg

Hjørring er som tidligere omtalt i NORDJYSKE valgt til premieren på sommerballetens turné rundt i Danmark. Fra morgenstunden dukker teknikerne op for at lægge scenegulv og forberede alt teknisk til balletforestillingen, som byder på uddrag fra tre balletter. Publikum vil opleve tre store publikumssucceser fra det moderne og klassiske repertoire. Udover finalen fra August Bournonvilles Napoli får publikum Jorma Elos nyeste, moderne, ballet Lost on SLOW med musik af Vivaldi. Desuden opføres balletten Yesterday af John Neumeier med musik af Beatles. I alt 16 dansere optræder i det idylliske friluftsrum i Sct. Knuds Kilde. Det er Danske Bank og Den kongelige Ballet som bringer danserne rundt til det danske sommerpublikum. Der er gratis adgang og publikum opfordres til at komme i god tid med tæpper, underlag, puder og eventuelt picnic-kurv. I tilfælde af meget regn vil balletten blive aflyst. Hvis man kommer udenbys fra, kan man finde et kort på Hjørring Sommerspils hjemmeside www. hjoerring-sommerspil.dk, som viser, hvordan man finder vej til Sct. Knuds Kilde. Friluftsscen er nemlig hvert år Hjørring Sommerspils scenerum.