Balling vil sætte flot punktum

Mors Thy-anføreren har recepten klar mod Aalborg

Morten Balling er klar til at udfordre Kristian Kjelling og co. i Aalborg-forsvaret. Foto: Diana Holm

Morten Balling er klar til at udfordre Kristian Kjelling og co. i Aalborg-forsvaret. Foto: Diana Holm

THISTED:Anfører Morten Balling satser på at føre Mors-Thy Håndbold i slutspillet for første gang i klubbens historie, inden han til sommer skifter til Skjern.

- Efter 10 år i Mors-Thy vil det være et perfekt punktum at slutte blandt de otte bedste, siger Morten Balling, der har recepten klar i dagens hjemmekamp mod Aalborg.

- Vi skal i første række stå godt i forsvaret og lave nogle nemme kontramål. Men Aalborg-mandskabet består jo af lutter stjernespillere og har i de to sidste kampe holdt modstanderne nede på 18 mål, så vi skal stramme os gevaldigt an.

10 kilo lettere

Cheftræner Jan Paulsen erkender sværhedsgraden.

- Topholdene moser modstanderne for tiden, og vi skal stå tidligt op for at matche Aalborg. Vi er nok i snit 10 kilo lettere end dem, så vi skal i første række være hurtige på fødderne og undgå at blive kværnet ned fysisk.

- Kan vi erobre et eller to point vil det være et fantastisk rygstød til de to sidste grundspilskampe, lyder det fra Mors-Thy træneren, der betegner både Jørgen Rasmussen og Kasper Køser som tvivlsomme.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.